139 / 646
Badere og bartskærer
133
lært baderprofessionen, men i 7 år været fodgarder, søgte
0111
privilegium som bader (han vilde dog kun barbere
og årelade), frarådede magistraten det, idet den erklæ
rede, at der hidtil kun havde været tre badere i byen,
som besværligt havde kunnet ernære sig og derfor hem
meligt gjort barberamtet indpas; vel var der for øjeblik
ket kun to, men den tredje, Kretschmer, agter på ny at
nedsætte sig efter sit privilegium; og Fischers ansøgning
blev da afslået.
Det er dog kun lidet rimeligt, at Kretschmer virkelig
er vendt tilbage, i hvert fald næppe før efter prinsessens
død i 1735; da har han vel nok gjort alvor af det, thi
han blev begravet i København 26. Juni 1738. Efter hans
død må enken have beholdt privilegiet, thi i 1741 søgte
hun om at overdrage det til den tidligere nævnte J o h a n
G e o r g F r a n c k , der i 13 år havde styret forretningen
og for øvrigt i 1737 havde søgt om at måtte nedsætte sig
som bader og kirurg, hvilke to professioner var forenede
i hans fødeland Thüringen, hvor han havde lært, men
fået afslag på sit andragende. Magistraten havde nu ikke
noget imod, at han tilkøbte sig baderprivilegiet, men
kunde ikke anbefale ham, der ikke var eksamineret i
kirurgi, til også at få privilegium som kirurg; herpå er
så rimeligvis sagen strandet, cg Ivretschmer’s enke har
vistnok beholdt privilegiet, thi ved sin død i November
1742 boede hun endnu i Løvstræde.
C h r i s t i a n S u 1z e, der i
6
år havde været svend
hos Kretschmer og tidligere tjent en del af hans majestæts
ministre, af hvem han angav at kunne vente godt vidnes
byrd, havde som nævnt uden videre vanskelighed 29.
April 1729 fået samme bevilling som Kretschmer, men
da han døde året efter (begravet 27. December 1730), og
enken Johanne Dorothea Poulsdatter søgte om bevilling
til at fortsætte forretningen, udtalte magistraten, at Sulze
havde haft bevilling både som bader og kirurg, ihvorvel