130 / 646
124
Badere og' bartskærer
haderne ej anderledes æstimeres end for badstuemænd og
kopsættere og ingensteds haver samkvem med barbererne,
men var stridige mod hverandre, formedelst at badersvende
giver sig ud for barbersvende, hvorpå ulykker og mord er
fulgte, som og her var at befrygte, om haderne skulde opnå
deres forsæt. At badstuemændene vel kunde rage skæg og lade
medianåren ligesom kvinder og andre lidet erfarne folk, men
var ikke verserede i at hjælpe kontusioner, frakturer og andre
farlige læsioner.
Dernæst allegerer bartskærerne itzige kong Augusti 2(li i
Polen konfirmation på barberernes i Thorn havende privile
gier af indhold:
At for at stifte en god orden og forekomme forvirringer
i professionen, da skal haderne, hvilke det eneste og alene til
kommer at schroepfe, kopsætte og hvad ellers til badstuen
henhører, ikke understå sig at antage og eksercere nogen kure
og andre forretninger, som barbererne alene er tilegnet, og
ikke i borgernes huse lade rage eller årelade under 10 rdl.
straf, så ofte de derfor bliver beskyldte. Ydermere mentionerer
bartskærerne om en den sidst afdøde konges af Sverig befaling
de anno 1685 til alle guvernører og landshøvdinger i Sverig,
Lif-, Est- og Ingermanland, som lyder, at ihvor ofte tilforn er
forbudet, at ingen bønhaser i noget embede måtte lides, så
bliver dog barbererne af sådant udueligt selskab meget hin
drede og dennem endog ved badere på nogle orter deres lov
lige næringsmiddel betaget, dem til forfang i deres velerholdte
privilegier og mangt beskadiget menneske til fordærv og liv s
fare; befaler derfor, at ingen bønhaser skal lides nogetsteds
chirurgis til hinder, ikke heller nogen bader tillades at befatte
sig med sådanne kure og bestillinger, som til kirurgien egent
lig hører.
Hvad sig haderne her i staden anbelanger, da foregiver
bartskærerne, at de ikke ved nogen kgl. tjeneste har gjort sig
så necessaires, at de derover kunde prætendere frihed til at
præjudicere chirurgis, som er obligerede til kgl. tjeneste ved
flåden og armaden og dertil stedse mange svende i beredskab
at holde, sig til last og bekostning, hvorimod de beretter, at
deres privilegier af de højstsalige konger dennem til nogen
soulagement er givne. Forklarer derhos, at deres profession
aldrig tilforn har været i så god stand og praxis her i riget
eller i så stor renommée udenlands, som den nu er, idet de i
nogle år på egen bekostning her har holdt en medicum og et