125 / 646
Badere og bartskærer
119
Rasch’s erklæring og til begyndelsen af 1701, kan som
sagt intet oplyses; da blev baderne utålmodige og har vel
frygtet, at bartskærerne skulde opnå at få deres privilegier
konfirmerede og sagen dermed være afgjort, hvorfor de
21. Januar 1701 indgik med et nyt andragende, hvori de
atter klagede deres nød og bad om de ansøgte privilegier,
så vi fattige mænd engang kunde befris fra bartskærernes
store forfølgning og eftertragtelse, da vi ellers ej formå
os ved vores profession at e rho ldex), ej heller nogen
svend, så længe vi således under bartskærernes forfølg
ning står, udenlandsfra hid kan bekomme, meget mindre
at vores drenge udenlands for svende kan passere, som
dog er foragtelig for vores fædreneland og nation. De
tilbyder derfor at ville lade sig eksaminere ligesom bart
skærerne af det medicinske fakultet, og for at disse ej
må siges at være kongens riger og lande mere necessære,
at forpligte sig til ligesom bartskærerne, når flåden skal
ekviperes, hver at skaffe en dertil dygtig svend eller i
egen person sig dertil at indstille.
Supplikken er påtegnet: »Bevilges dem kommissarier,
2
af facultate medica, lige så
2
de kommissarier for ba r
bererne«; men en sådan kommission synes baderne ikke
at have ansøgt om, og den er næppe blevet nedsat, da
der intet har kunnet findes om den nogetsteds; muligvis
er årsagen den, at et nyt aktuelt stridsspørgsmål var
dukket op.
I December 1700 havde C h r i s t o p h e r F r e d e
r i k G r o s s m a n n , på mødrene side en fætter til bader
Pfeiffer, fået bevilling til at nedsætte sig som bartskær
’) Det hørte med til den tids supplikker i høje toner at klage
sin nød; så helt elendige synes hadernes forhold dog ikke at have
været, thi c. 10 år senere efterlod Engel en formue på c. 850 rdl.,
Pfeiffer endog på 1300 rdl., og Johan Løve havde 1682 efterladt hen
ved 1400 rd l.; men senere synes det at være gået stærkt ned ad
hakke, Friis efterlod 17 17 kun c. 300 rdl. og Bechmann 1736 endog
kun 60 rdl.