122 / 646
116
Badere og bartskærer
15de kapitel må haderne bruge og have den titul af Wundt-
artzenei og udhænge bækken uden nogen forhindring. I
9
de
kapitel er haderne tillad t sig udi W undtartzenei at eksercere
såvelsom anatom eren, seceren, b esigtigelse og hvad m ere til
k irurgiens forfremm else henhører, og det udi enhver stads-
p h y sici overvæ relse.
Og såsom dernæ st straks påkom denne, gud ske lov forb i
gangne u rolige og fordæ rvelige t id 1), var det ej tjenligen nogen
vid ere hand el at gøre, h vorfor det og så længe haver h enh v ilet
i den h en seend e og m ening, at bartskærerne nu noget fø jeli
gere im od haderne sig skulde have beted, som dog ikke er
sket, men al den derpå anvendte umage har væ ret og er fo r
gæves, i hvad p ersuasion es der til dennem end er bleven brugt.
Allernådig'ste arvekonge!
H eraf ses og fornemm es bartskæ rernes hårdhed im od
haderne, eftersom de så godt som dertil alene h en sigter slet
at fordrive dem her fra staden; thi dersom deres vilkår ikke
såled es sku lde kunne b live indrettet, at de kan bekomm e
svend e og læ redrenge, som på profession en uden land s kan
passere, falder deres næring af sig selver. Da jeg dog efter
m in allerunderdan igste uforgribelige m ening hold er for at
væ re synd og uret, om baderprofessionen forn emm eligst for
fattige og gem ene folk ikke lige så vel her, som i andre riger
og lande sker, m åtte ekserceres og væ re brugelig, dog med
v isse restringerende vilkår således, at når bartskærernes p ro
fession h o ld es i honør, og at ingen bartskær måtte tillades i
am tet at indkomm e førend han først for en fuldkomm en chi-
rurgus kunde passere og væ re så god som en cand idatos me-
dicinæ , hvorom sæ rdeles af dr. Buchwald") haves eksem pel,
som ikke bekym rede sig så hart, den tid han var bartskær,
om så sm å og ringe forretninger, som haderne forlanger, enten
at flikke på en gamm el skade, årelade eller skære et hår af
etc.; og når kirurgien h o ld es i så stor agt og væ rdighed, så
fandt resten vel sin rigtighed og m est af den chirurgo, som
nogen sær videnskab og ambition haver og h o ld t sig slige
forretninger for ringe at gøre, der dog ellers foruden dette
b Krigen med Sverig og Carl XII.s landgang ved Humlebæk 4.
Aug. 1700.
2)
Johannes de Buchwald var oplært som kirurg, blev livkirurg
1689, licent. med. 1697, dr. med. 1700, livmedikus 1707, professor
m edicinæ 1717.