127 / 646
Badere og bartskærer
121
og bartskærerne stadigt blevet skarpere; Grossmann ind
gik med klage over, at bartskærerne længe liavde opholdt
ham og ikke vilde eksaminere ham, og søgte derfor om,
at de måtte få befaling dertil; og bartskærerne undskyldte
sig med, at de ikke kunde eksaminere ham, da de af
hans lærebrev havde set, at han kun havde lært bader-
kunsten, hvorfor de søgte om, at han måtte forblive ved
denne, og en anden af deres profession måtte beskikkes
til kirurg i Nibe; samtidigt bad de på ny om at få deres
privilegier konfirmerede.
x\t regeringens stemning ikke var bartskærerne gun
stig, viste svaret: »Privilegierne forbliver, til det kommer
til ende mellem dem og baderne«; og desuden udgik der
samme dag som brevet om kommissionen, 26. August
1701, meddelelse til det medicinske fakultet om, at Gross
mann efter ansøgning havde fået bevilget, at fakultetet
alene ham til eksamen, foruden nogen af mestrene i bart-
skærlavet derhos at være, må annamme, og om han i
bartskærkunsten dygtig befindes, ham attest derpå at
meddele. Da var der gået
8
måneder, siden Grossmann
fik sin bevilling.
Alt tegnede således dårligt for bartskærernes sag,
både Claus Rasch’s hvasse indlæg og regeringens afvi
sende optræden i Grossmann’s sag; nu havde de kun
kommissionen at sætte deres håb til, og til dens af ba
derne foreslåede medlemmer må de have haft tillid, da
de erklærede sig tilfredse med dem og ikke som tilbudt
selv ønskede at foreslå tillidsmænd; og denne tillid bragte
dem heller ingen skuffelse.
Særligt hastværk synes baderne ikke have haft med
at få ende på sagen, thi først 14. Oktober »indhændigede«
de den til kommissionens tre medlemmer, der så i et halvt
år arbejdede flittigt med at komme til bunds i den og
20. April 1702 afgav deres erklæring.