126 / 646
120
Badere og bartskærer
og bader i Nibe, når han med attest fra det medicinske
fakultet og nogle af de ældste mestre i bartskærlavet be
viste, at han var blevet eksamineret og i bartskærkunsten
dygtig befundet — den sædvanlige form for den slags
bevillinger.
Gennem sine slægtninge er Grossmann, der var fra
Tyskland, muligvis blevet advaret om, hvad der kunde
vente ham ved en sådan eksamination, i hvert fald søgte
han i begyndelsen af 1701 om kun at blive eksamineret
af det medicinske fakultet, da oldermanden for bartskæ r
lavet ha r i mange måder ladet se sit had mod baderne
og vel skal gøre sig flid at hindre hans forsæt; han fik
til svar: »Fremlægger først et attestatum fra facultate
medica.«
Midt i året 1701 gjorde bartskærerne så et nyt forsøg
på at få deres privilegier konfirmerede, som de endnu
ikke har bekommet og forårsager dem store ivrigheder
og fortræd; men regeringen lod sig ikke bøje: »Udsættes
til commissarium kommer til ende.« Først efter dette
svar synes baderne at have bekvemmet sig til at søge om
en sådan kommissions oprettelse, idet de lidt senere ind
gik med andragende om at få udnævnt til kommissarier
borgmester Sigfrid Friis Dverrig, stadsfysikus Philip Hac-
quart og praktiserende læge, dr. Markus Heerfort, og 26.
August 1701 udgik der skrivelse til disse tre mænd om,
at de, hvis bartskærerne på deres side begærer nogle,
sammen med disse straks skal kalde begge parter for sig
på belejlig tid og sted og, efter at have hørt deres p å
stande mod hinanden og deres beskaffenhed vel eksami
neret og overvejet, afgive erklæring derom allerforder-
ligst; og skulde bartskærerne ej begære nogen på deres
side, skulde de tre nævnte mænd med denne kommission
fortfare og den alene tilbørligen fyldestgøre og efter
komme.
Medens dette stod på, var striden mellem Grossmann