174 / 646
168
Grundtvig paa Store Tuborg
kunne samle sig om sin Lidenskab for Grundtvig. Den
kæmpestore Nordmand med sin levende, umættelige
Sjæl er et outreret Exempel paa Grundtvigs Magt over
Mennesker.
Ved Siden af Bruns Bog er her ogsaa benyttet en
Del mundtlige Meddelelser dels af Professorinde Poul
sen, dels af Pastor Niels Lindbergs Enke, Fru Clara
Lindberg, født Monrad.
De grundtvigske Vennemøder er vel det ejendomme
ligste Udslag af kirkeligt Samfundsliv her i Byen. Lige
som andre kirkelige Møder var de Forhandlingsmøder i
offentlige Lokaler; men som Navnet antyder, var de
mere end dette. Det var Grundtvigs Person, som blev
det samlende Midtpunkt, og det blev i hans Bolig, at
Vennemøderne fik deres karakteristiske hjemlige Præg,
idet Tiden var valgt saaledes, at Grundtvigs Fødselsdag,
nogle Gange ogsaa Jubilæumsdage i hans Liv, faldt
sammen med Møderne. Vennerne fejrede da disse Dage
sammen med ham og gav dem et usædvanlig festligt
Præg. Og at disse Vennemøder ogsaa fik mindre Aflæg
gere, naar Folk senere samledes i de store grundtvigske
Hjem, kan jo mange tale med om. De store Højskole
møder ved Efteraarstide, hvor tidligere Elever og Venne
kredsen i det hele samledes, er jo ogsaa voksede frem
af den Aand, som affødte og prægede Vennemøderne.
Om det første Vennemøde skriver Præsten i Lyngby
Peter Rørdam følgende: »Det gør godt at faa et levende
Indtryk af det Samfund, som skabes ved den ene Tro
og Daab, thi det var det særegne ved denne Forsam
ling, at vi, skønt vi var komne sammen allevegne fra,
samledes om Troen, vi er døbte til, naturligvis en en
kelt undtagen, som havde forvildet sig derind.*)«
Mange kom ved disse Vennemøder sammen alle
vegne fra, som Rørdam siger, ikke alene fra vort eget
Land, men ogsaa fra de andre nordiske Lande, og
*) H. F. Rørdam: Peter Rørdam III S. 174