175 / 646
Grundtvig paa Store Tuborg
169
derved kom disse Møder til at spille en Rolle i Udvik
lingen og Udbredelsen af det grundtvigske Aands- og
Samfundsliv til Egne, hvor Jordbunden var modtagelig
for saadanne Strømninger.
Naar den grundtvigske Retning fik et særegent,
ensartet aandeligt Præg, næsten noget af et familiært
Præg over sig, der gjorde den let kendelig paa de for
skellige Egne i Landet, saa har Vennemøderne sikkert
i væsentlig Grad været Aarsagen dertil. I Aarene 1863
—72 var Grundtvigs Hjem en Præstegaard ikke for et
Sogn, ej heller for en By, men for By- og Landsogne
i stort Tal rundt i Danmark. Og Grundtvig var ikke
som saa mange andre Præster en rejsende Præst, han
var altid hjemme, og derfor blev hans Hjem for de
mange, som gik ind og ud i hans Studerestue, en Slags
Lands-Præstegaard, et aandeligt og kristeligt Brændpunkt
for saa meget af det Liv, som endnu fortsættes efter
samme Linje. Grundtvigs Hjem var naturligvis dette
ogsaa før Vennemøderne begyndte, men blev det mest
i Vennemøde-Tiden. »Vilhelminelyst« paa Frederiksberg
var St. Tuborgs Forgænger, men her er det kun det
sidste Sted, som kommer i Betragtning. At de Minder
om St. Tuborg i Grundtvigs Dage, som endnu findes,
bliver opbevarede, stemmer med den Pietet, som ogsaa
disse Minder kan gøre Krav paa.
Som Følge af Grundtvigs Sygdom 1867 var der
dette Aar ikke noget Vennemøde, og Mødet 1868 er
derfor det første, som St. Tuborg fik sin Part i. Ind
bydelsen blev ved denne Lejlighed udsendt sent, men
der meldte sig alligevel en Mængde Deltagere og sam
ledes 1100. Om Aftenen den
8
. September, Grundt
vigs Fødselsdag, holdtes der Møde paa St. Tuborg, hvor
Haven var oplyst. Grundtvig talte ikke selv som ved
de senere Møder; derimod blev der fra Trappen ud
til Haven holdt Tale af Professor R a s m u s N i e l s e n ,