179 / 646
Grundtvig paa Store Tuborg
173
Møder i Roskilde og i Frederiksborg, bl. a. for at Nord-
mændene kunde se Domkirken og Nordsjælland.
Af de saakaldte Skandinaviske Kirkemøder holdtes
det 4. 1871 i September Maaned. Grundtvig deltog i
Mødet, og ved Festmaaltidet, hvormed det sluttedes den
7. September, udbragte Dr. K a l k a r hans Skaal. Grundt
vig havde været tilstede, men var allerede gaaet hjem.
Dr. Kalkar udtalte om Grundtvig, at »han gik som en
rød Traad gennem den danske Kirkehistorie i de senere
Tider, og baade Venner og Modstandere skyldte ham
meget. I Morgen fylder han
88
Aar — sagde Kalkar —,
og han har bl. a. ved den nye Sang, han har skænket
os, bevist, at Aftenstund har ogsaa Guld i Mund.«
Grundtvig havde til Mødet skrevet sin Sang »Skarpsin
dighed er Tyskens Brod«.
Dagen efter, den
8
. September, Grundtvigs Fødsels
dag, holdtes det sidste Vennemøde i Grundtvigs levende
Live. I Haven ved St. Tuborg var der truffet Forbere
delser til Mødet og paa en af de store, aabne Pladser
i Haven rejst en Talerstol og opstillet Bænke. For en
Forsamling paa c. 600 Mennesker talte saa bl. a. Præ
sterne S v e i s t r u p , P. A. F e n g e r , S k a t R ø r d am og
Provst Ba s sø fra Norge. Formiddagsmødet sluttede med
et stort Middagsselskab hos Grundtvig. Blandt Gæsterne
var den norske Sognepræst Sven Br un . Dagen endte
med endnu et Møde Kl.
6
V
2
i Haven for en lige saa
talrig Kreds.
Hjemmet paa St. Tuborg fik i Hovedsagen sit Præg
af, at Husets Herre var den aandelige og kirkelige Vej
leder for saa mange af hans Tilhængere ud over del
ganske Land. »Vilhelminelyst« og siden Tuborg blev
Præstegaard for en Menighed, som havde sine Annekser
ude over hele Danmark. I tidligere Tid var Grundtvig
lidet indladende og kunde være temmelig brysk, naar
nogen kom til ham, men det forandrede sig paa hans