184 / 646
178
Grundtvig paa Store Tuborg
Grundtvigs nærmeste Præstevenner kom ofte til
ham paa St. Tuborg og desuden mange tilrejsende
Præster. Hyppigt kom saaledes Pastor P. A. F e n g e r
og dennes Kapellan Kr. Ma d s e n , som efter Køsters
Død hjalp ved Udgivelsen af Sangværket. Til Madsen
udleverede Grundtvig hen imod 400 utrykte Salmer,
som de tildels gennemgik sammen, og som siden blev
udgivne.
Ogsaa H o s t r u p kom paa St. Tuborg, og ved et
Middagsselskab derude udbragte han en Skaal for »den
gamle Nattergal i Bøgelunden«, som Grundtvig besvarede
med en Skaal for »den unge Nattergal«.
P. L a r s e n S k r æ p p e n b o r g fik rejst en Sten for
J. C. Lindberg i Skibelund Krat, men havde ikke saa
faa Bryderier, før det lykkedes ham. Ved et Selskab
hos P. A. Fenger paa Kristianshavn, hvor Vi l h. B i r k e
d a l var tilstede, maatte Skræppenborg døje forskellige
Drillerier fra Birkedals Side for denne Stens Skyld. Han
gik saa nogle Dage efter ud til Niels Lindberg paa St.
Tuborg og bad ham gaa med sig ind til Grundtvig.
Denne skulde forfatte Inskriptionen paa Stenen og paa
den Maaae faa Part med i den, for at Birkedals Drille
rier, som Skræppenborg var meget altereret over, kunde
forstumme. Skræppenborg bad Grundtvig ikke at gøre
Inskriptionen for lang af Hensyn til det bekostelige ved
at faa Ordene huggede i Stenen. Grundtvig lænede sig
saa et Øjeblik tilbage i sin Stol og blev strax inspire
ret. »Skriv saadan,« sagde han: »Han spredte Lys paa
Livets Vej!« »Nej,« sagde Skræppenborg, »det kan sæt
tes over Jer selv!« Grundtvig lænede sig atter tilbage
og sagde: »Guds og Folkets Mand!« og saaledes blev det.
Foruden Gæsterne fra de norske Højskoler kom ad
skillige andre Nordmænd til Grundtvig. Den førnævnte
H a n s B r u n beskriver Livet i Hjemmet saaledes: »Det
var hyggeligt, opbyggeligt og — hvorfor ikke — rigtig