182 / 646
176
Grundtvig paa Store Tuborg
Interesser end just stadig Læsning. Det gik heller ikke
godt for ham, da han første Gang skulde op til Stu-
denterexamen, og han fik den ikke. Hverken Lindberg
eller Frederik Lange havde meget Mod paa at meddele
Faderen Udfaldet, men de maatte jo gøre det. De sagde
ham saa, at Frederik var faldet igennem. »Naa, det
kunde man ogsaa i min Tid,« svarede Grundtvig og
intet videre.
Grundtvigs Hjem laa jo ret fjærnt fra Byen, naar
man tænker paa, at man den Gang savnede de Sam
færdselsmidler, som vi nu har ud ad Strandvejen; men
alligevel kom der mange Mennesker i Hjemmet, og
Grundtvig vilde i sine ældre Dage gerne se Mennesker
hos sig, ogsaa ved sit Bord. Det var disse mange Be
søgende, som gav det daglige Liv derude sit usædvan
lige Præg.
Ved Jagtvejen laa Marielyst, Grundtvigs Højskole,
hvor han ofte kom og samlede om sig store Skarer.
Ved Aabningen af Pigeskolen i Maj 1868 talte han
tillige med Forstander C. Grove og B j ø r n s t j e r n e
B j ø r n s on. Forstanderne ved de andre af Landets Høj
skoler søgte ud til ham for at hente Raad og Vejled
ning, saaledes K r i s t e n Ko l d , Lu d v . S c h r ø d e r ,
N u t z h o r n , E r n s t T r i e r osv. St. Tuborg har ogsaa i
Højskolens Historie spillet sin Rolle, og fra dette Sted
er mange af de Tanker og Ideer fløjne ud, som senere
er virkeliggjort i Højskolebevægelsen. Var der saa en
Del Mennesker samlet hos og om Grundtvig om Afte
nen, sang de folkelige og kristelige Sange, og flere af
de Sange, som lød derude, vandrede senere Landet
rundt. Før Grundlovskampens Afslutning 1866 var
Grundtvig kommen i nær Forbindelse med flere Politi
kere, med hvem han delte Anskuelse, og disse besøgte
ham ogsaa siden paa St. Tuborg og forhandlede med
ham om politiske Spørgsmaal. So f u s Hø g s b r o var jo