27 / 646
København i Aarene 1673—78
21
Afgiften af en saadan Bod kunde variere fra 8 Skilling
til nogle Mark efter Størrelsen. Byens samlede Indtægt
deraf var i 1678: 258 Sldlr. 3 Mrk. 12 Sk., et Beløb, der
holder sig omtrent uforandret de 6 Aar igennem.
Men ogsaa til de Privathuse, der stod paa deres egen
Grund, regnede Byen sig for at have en vis Medejendoms
ret. Det viser sig deri, at naar udenbys boende ejede
Gaarde i København og lejede dem ud, maatte de afgive
en Femtedel af Huslejen til Byens Kasse. Fritaget for
denne Afgift var Kristianshavns Borgere, der altsaa i
denne Forbindelse ikke regnedes for udenbys, samt de
Adelspersoner, der ejede Gaarde i København. De Ejen
domme, som der her bliver Tale om, var gennemgaaende
ret store Gaarde med fornemme Lejere, og Stadens Andel
af deres Husleje kunde løbe op til 3—400 Dir. aarlig.
Eksempelvis skal nævnes, at Borgmester Hans Jørgensen
af Bogense ejede en Gaard ved Stranden, som gav 445
Dir. i aarlig Leje. Dr. Johan Seckman af Banders havde
en Gaard paa Amagertorv, som var udlejet for 270 Dir.
Morten Mikkelsen i Fyen ejede en Gaard i Store Kongens
gade, som var udlejet til velb. Frederik Gabel for 300 Dir.
Stadens Anpart af sidstnævnte Gaard var altsaa 60 Dir.,
som skulde opkræves hos Gabel; men det var altid van
skeligt for Kæmneren at have med saa fornemme Folk at
gøre: de undlod simpelt hen at betale og taalte ikk e .a t
blive mindet derom. Af Gabel fik Kæmneren saaledes
ingenting, men kun en Henvisning til, at Hs. Velbaaren-
hed var paa en Kejse til Kusland paa Bigens Vegne. Da
Gælden havde henstaaet i 3 Aar og saaledes var vokset
til 180 Dir., fik Underfogden Peder Jørgensen Dom over
Gabel til Betaling af Beløbet. Men der bemærkes stadigt
i Ivæmnerregnskabet, at han dog intet har kunnet faa.
Efter Gabel blev Kristoffer Sehested Lejer af Gaarden
for den halve Betaling, 150 Dir. aarlig, og Gabels re
sterende Skyld skulde nu indkræves hos ham. Men heller