Previous Page  28 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 646 Next Page
Page Background

22

København i Aarene 1673—78

ikke Sehested betalte noget. — Af Generalløjtnant Ruses

Gaard paa den runde Kirkegaard fik Staden ej heller sin

tilkommende Rettighed, men kun det Svar, at »dersom

Hans Ekscellence ej havde været i H. K. M. Affæres uden

Staden, havde han selv sin Ejendom kunnet bebo«. —

Oberst Cicignon beraabte sig paa, at hans Gaard ved

Stranden, Fortunen kaldet, var fri efter et kgl. Privi­

legium. Kæmneren ønskede at se dette Privilegium, men

det var langt under Oberstens Værdighed at vise Kæm­

neren sine Papirer. Dette blev dog til sidst for galt. De

32 Mænd gjorde Antegnelser herom i Regnskabet, og en­

delig fik selve Præsidenten, Peder Resen, fremtvunget, at

Cicignon foreviste sit Kongebrev paa Raadstuen. — I en

Gaard i Snaregade, som opføres blandt dem, der skal

svare en Femtepart til Byen, boede i 1673 Samuel de

Lima, den bekendte »Jøde paa Hald«.

3. Udenbys Jorder.

Den Jordskyld og Jordleje, der svaredes af Ejendom­

mene uden for Portene, indbragte langt anderledes an ­

selige Beløb end den indenbys. Det drejede sig jo her om

store Arealer, og Afgifterne var ikke, som inde i Byen,

fastslaaede en Gang for alle, men kunde forhøjes, efter-

haanden som Jordværdierne steg. Det var derfor ret be­

tydelige Beløb, som de enkelte Fæstere betalte. Af Bryg­

gervangen betaltes saaledes 45 Sldlr. i aarlig Afgift for­

uden ny Indfæstning af de enkelte Lodder hvert femte

Aar. Mikkel Vibes Kro betalte 10 Dir., sal. Rasmus

Munchs Jord ved Valby Bakke 10 Dir., Limsyderiet paa

Østerbro 9 Dir., Gabriel Baumans Skydebane paa Ve­

sterbro 6 Dir. osv.

Blandt Byens Fæstere u d e n f o r Ø s t e r p o r t

træffes den bekendte Præst og Forfatter Anders Mathie­

sen Hjørring, Licentiat Peder Lassen og Professor Hans