33 / 646
København i Aarene 1673—78
27
ring og Afbræk, foruden den største Del af Livgardens
Heste, item hine mange Siagtestude, Faar og Lam, som
Vognmænds, Sandageres, Mølleres, Blegmænds og
Urtegaardsmænds Heste, hvoraf Staden ingen Betaling
nyder.«.
I 1677 var Beløbet oppe paa 232 Daler, den højeste
Sum, som blev naaet, og Kæmneren klager ikke. Men i
1678, da Indtægten atter gik ned, dog kun til 204 Daler,
føler han igen Trang til en lang Betfærdiggørelse: »Aar-
sagen, hvorfor Græsgangspengene ej i dette Aar beløber
sig højere, er denne, at hverken Borgerskabet eller de
udenbysboende haver kunnet haft Heste paa Græs for
medelst Livgardens Tilladelse af forrige General Aren-
storfT, at de maatte lade deres Heste gaa paa Stadens
Fælled og Vang uden Betaling, hvilken derfor blev mager
og bar for Borgerskabets Kvæg.
Desforuden misbruger Slagterne deres Frihed og la
der ej alene deres egne Stude, men endog andres under
deres Hjord i Hundrede-Tal drive Nat og Dag. Tilmed
haver Kongens Køkkenskriver samt mange fra Skaane
fattige fordrevne Folk sig i Græsgangen for deres Fæ og
Kvæg i dette Aar gjort delagtig, som i alle Maader for
medelst Medynk ikke haver været at hindre. Og vil jeg
intet tale om de mange Stude, som mange af Københavns
Borgere i particulier, saavelsom Prangere i Almindelig
hed, i dette Aar haver fra Skaane hidført og snegen sig
til, somme længe, somme kort, at lade gaa paa Stadens
Grund uden ringeste Betaling.«
Til Stadens udenbys Ejendomme regnes endnu for
Nøjagtigheds Skyld tre B u n d g a r n s s t e d e r , om hvil
ke Kæmneren dog regelmæssig oplyser, at ingen Indtægt
eller Nydsmaal deraf i hans Tid er falden; »thi de have
været og endnu er øde og ubrugelige. Ellers befindes,
at Staden deraf tilforn haver haft aarlig sommetider 10