Oprør i Grønnegade
309
til over 800 Rd. Men i sin Erklæring paa denne An
søgning sagde Magistraten, at hans Hus i lang Tid
havde været yderst brøstfældigt, og at han , da der var
indkommet talrige Klager fra Naboerne, ikke havde
været at formaa til at gøre det i Stand trods gentagne
Paamindelser; nu havde han altsaa faaet det af Kan
celliet paabudte Tilhold med Besked om. at han skulde
paabegynde Opførelsen af det nye Hus senest til Mik
kelsdag (29. Septbr.) eller sælge Grunden, »men vi har
ikke nogen Grund til at haabe, at denne Erindring vil
frugte hos ham mere end de forrige«. Erstatningen er
der sikkert ikke blevet noget af, da Magistraten ikke
kunde anbefale Sagen og ganske henstillede den til
Hans Majestæts Forgodtbefindende.
At Stormen paa Huset var en Slags Lynclijustits
og skyldtes Harmen over dets miserable Tilstand, som
truede baade de omboende og dem, der færdedes i Ga
den, paa Liv og Lemmer, kan der ikke v^ere nogen
Tvivl om. Og at Autoriteterne, lige fra de menige Be
tjente til Magistrat, Politimester og Kancelli, intet havde
tilovers for Manden, fremgaar lige saa tydeligt af Akt
stykkerne. Hvad der er meget forstaaeligt; thi Haagen
Dahl var en god Bekendt af Øvrigheden baade fra
denne og andre Sager og efter alt at dømme ligesom
Moderen et højst »uroligt og stridsindigt« Menneske,
der laa i Kiv med alle, med sin nærmeste Familie,
med sine Lavsbrødre, med sine Lejere og med Konen,
Anne Andersdatter, der 1764 havde forladt ham , fordi
han havde mishandlet hende, og søgte om Separation.
Forhistorien til Stormen paa Huset skal her gives
i ganske korte Træk, blandt andet for at vise, med
hvilken overbærende og langmodig Magistrat Køben
havn dengang var benaadet.
Haagen Andersen Dahl var Søn af Øltapper Anders
Jensen og Helle (Helga?) Sivertsdatter, der som Enke