438 / 646
432
Kattinge Søer og Værk
somhed til Papirfabrikation end som Mel- og Gryn
mølle, og i 1890 blev da Værket i dets gamle Skikkelse
endelig nedlagt. Kornmøllen flyttedes op paa Kattinge
Mark som en Vindmølle, og nede paa dens gamle Plads
indrettede Etatsraad Ferslew en C e l l u l o s e f a b r i k . Det
gamle Vandhjul formaaede dog ikke at drive de nye
Maskiner, og et Dowson Gasværk maatte anlægges til
Hjælp. Men Vandkraften brugtes dog stadig — som den
nu skal bruges igen -— til Frembringelse af elektrisk
Strøm. Etatsraad Ferslew opførte flere nye Bygninger,
forskønnede Haven og Parken og interesserede sig i det
hele taget stærkt for Ejendommen.
Da saa Søerne paany skulde bortforpagtes i 1891,
tilbød han at købe dem for 20.000 Kr., dog saaledes,
at den aarlige Afgift af 100 Kr., som Værket betalte til
Københavns Kommune, fremtidig skulde falde bort. Der
imod tilbød han paa sin Side at frafalde en Ret til 2
Favne Bøgebrænde og noget Kvas, som Værkets Ejere
hidtil havde nydt af Boserup Skov. Søernes Størrelse
var paa den Tid svundet betydeligt ind. Store Sø, der
i 1870 havde et Areal af c. 138 Tdr. Land, kunde nu
ikke sættes til mere end 80 å 90 Tdr. Land; og Lille
Sø, der paa samme Tid omfattede 22Vs Td. Land, var
nu knap 15 T d r .1). Godsforvalter Ernst Petersen paa
Bidstrupgaard ansaa Ferslews Tilbud for saa favorabelt,
at han i en Skrivelse til Magistraten bruger den Ven
ding, at han maa antage, Liebhaveri ha r spillet en Rolle
ved dets Fremkomst; og han anbefalede kraftigt at tage
imod det, saa meget mere, som man derved en Gang
for alle blev fri for videre Processer og Stridigheder
med Lodsejerne, der allerede havde kostet Godset anse
lige Summer. Tilbudet blev da ogsaa straks antaget, og
9 I 1866 blev begge Søernes Areal efter ældre Opmaalinger an
sat til 168 Tdr. Land (Kom. Regnskab 1866 S. 79).