437 / 646
Kattinge Søer og Værk
431
Rettighed over Resten blev anerkendt. Og Borgmesteren
skyndte sig at faa Forliget udført, mens han havde det.
Allerede Dagen efter, den 5. Okt., skrev han til Land
inspektør Bentzon om at afsætte den nye Grænse i Kat
tinge Sø, 10 Favne inden for den gamle, og til Gods
forvalteren paa Bidstrup om snarest muligt at faa Kon
trakten forsynet med fornødent Stempel hos Notarius i
Roskilde.
Og saa faldt der endelig Ro over Kattinge Sø —
indtil videre.
V
Johannes Christiansen beholdt Fiskeriforpagtningen
i Kattinge Søerne indtil 1891. Afgiften var efterhaanden
bleven sat højere og højere op, sidste Gang til 300 Kr.
aarlig. Men da Forpagtningen i 1891 paany blev udbudt
ved Bekendtgørelse i Bladene, indkom langt højere Til
bud, paa 800 indtil 1000 Kr. aarlig. Inden noget af
disse Tilbud var bleven antaget, forandredes dog Situa
tionen helt, idel der fremkom et Tilbud om at købe
Søerne.
Det var Ejeren af Kattinge Værk, Etatsraad C.
Ferslew, der ønskede at komme i Besiddelse af dem.
Han havde i 1884 købt Værket af Proprietær C. Chri
stensen, der havde drevet Mel- og Grynmøllen paa Kat
tinge Værk siden 1872, medens Stampeværket allerede
den Gang var nedlagt. Etatsraad Ferslew drev ikke selv
denne Møllervirksomhed; men samme Aar som han
købte Ejendommen, fik en Slægtning af hans Hustru,
H. C. G. Høyer, Næringsbevis som Møller paa Kattinge
Værk. Ferslew selv benyttede Ejendommen som Lyst-
gaard, medens Høyer og efter ham en Møller Reimers
bestyrede Mølleværket som hans Forvaltere. Men snart
lik den foretagsomme og iderige Mand Øje for, at Vær
kets Vandkraft bedre kunde udnyttes i hans egen Virk