436 / 646
430
Kattinge Søer og Værk
ligen var saa gamle, at Forholdene siden deres Tid
kunde være aldeles forandrede ved Hævd. At faa Ud
sagn fra Vidner, der virkelig kunde sige noget bestemt,
troede han ej heller muligt, — snarest vilde disse Vid
ner endda blive i Bøndernes Favør, da de vel nok hist
og her kunde godtgøre, at de faktisk havde benyttet de
omstridte Arealer. Omkostningerne ved de mange Pro
cesser, som det næppe vilde blive tilladt at kumulere,
vilde i hvert Fald blive betydelige og næppe staa i no
get Forhold til det, der muligvis kunde vindes for (lod
set. Han henstillede derfor, at Magistraten søgte Forlig
og. ved at indrømme de Fordringer, som Lodsejerne nu
stillede, sikrede sig imod fortsatte Krav i Fremtiden.
Til sidst" havde da Borgmester Gammeltoft døjet saa
mange Genvordigheder for den Sags Skyld, at han, da
Gærdet havde staaet til ingen Nytte i 3 Aar, besluttede
sig til at tale godt med de Kattinge Bønder. 1 Septem
ber 1871 modtog Godsforvalteren derfor Ordre til at
sørge for, at der Onsdag den 4. Okt. Kl.
1 1
ved Gæst
giver Christensen i Boskilde blev serveret en »komplet
og god« Frokost til c. 12 Personer i Pavillonen i Bose-
rup Skov. Borgmesteren vilde selv komme derned med
3 eller 4 Herrer, deriblandt Sagførerne Winther og J a
cobsen; de øvrige JDeltagere i Frokosten skulde være
Lodsejerne omkring Kattinge Lille Sø, hvilke derfor til
samme Tid skulde tilsiges. Godsforvalteren selv skulde
ogsaa komme til Stede med fornødne Skrivematerialier
og Dokumenter.
Saa kom da endelig Fredsværket i Stand. Hvor
meget Frokosten har virket, kan ikke saa lige opgøres;
sikkert er del kun, at Magistraten slap ikke med den,
men maatte gøre ganske reelle Indrømmelser ved Siden
af. Borgmesteren gik ind paa at afstaa til Lodsejerne
10 Favne Jord af Søbunden inden for Risgærdet hele
Søen rundt, ialt 5
— 6
Tdr. Land, imod at Magistratens