431 / 646
Kattinge Søer og Værk
425
Sag. Vanskeligere var Forholdene ved Lille Sø, hvis
Omraade ikke var saa fast bestemt, og hvor Vand
standen til forskellige Tider kunde være meget for
skellig. Dens normale Omraade var 221/* Td. Land;
men den kunde i den tørre Aarstid svinde ind til
kun at danne et Aaløb. Da Bønderne paastod, at de
efter gammel Sæd havde Ret til Rørskær og Høslæt i
Søen, saa langt som de kunde »soppe« ud, var Græn
serne herfor meget flydende. Magistraten havde ofte for
søgt at faa en Overenskomst i Stand med Bønderne;
men denne var altid strandet paa, at Bønderne ikke
havde kunnet eller villet bestemt formulere deres Krav,
men havde betjent sig af almindetige Udtryk, som at
»de kun paastode samme Ret som hidtil«, eller lignende.
For at fremtvinge en Afgørelse greb da Magistraten til
et radikalt Skridt. Den besluttede at lade hele Søens
Areal, de 22Va Td. Land, indhegne med et Risgærde.
Dette skulde være 2600 Alen langt, 2 Alen højt fra Sø
bunden indtil
6
Tommer over Højvande, tæt flettet af
Hesselkæppe imellem c. 3500 nedrammede Gærdestave.
Det til Gærdet nødvendige Materiel skulde udvises i
Boserup Skov.
Magistratens Tjenestemænd der paa Stedet: Gods
forvalter Fritz, Skovrider' Klüver og Skovfoged Willum-
sen, var alle lige forfærdede, da de modtog Magistratens
Ordre om at sætte dette Arbejde i Værk, og de viste
kun meget ringe Lyst til at tage fat derpaa. I Stedet
for at begynde paa Gærdselsudvisningen, som han havde
faaet Ordre til, sendte Skovfoged Willumsen Bud til
Bønderne i Kattinge, meddelte dem hvad der var i Gære
og lod forespørge, om de tillod Kørsel med Gærdselet
over deres Marker. Og da han havde faaet det Svar,
som kunde ven tes: at de modsatte sig enhver Kørsel
over deres Marker og i det hele protesterede mod det
paatænkte Gærde, da de ansaa det af Magistraten afsatte