430 / 646
424
Kattinge Søei’ og Værk
Fiskeren ved Kattinge til at erhverve al Fiskeretten i
Søerne mod en aarlig Afgift af 30 Rdl. Kort efter tilbød
to Mænd i Gundsømagle at give 40 Rdl. aarlig for Fiske
retten; men de kom for sent med deres Tilbud. I 1836
blev Afgiften dog forhøjet til 40 Rdl. aarlig, og da Fiskeri
og Rørskær i 1868 bortforpagtedes til Johannes Christi
ansen, forhenværende Oppasser ved Set. Hans Hospital,
nu boende i Fiskerhuset ved Kattinge, blev Afgiften sat
til 80 Rdl. aarlig, foruden at Fiskeren, naar Godsels
Herskab afholdt Jagt paa Søerne, uden Vederlag skulde
stille sine Raade til Jagtselskabets Disposition, samt
paa egen Rekostning holde de til Andejagten nødvendige
Skydegange gennem Rørene og Sivene aabne. Endelig
skulde han besørge Polititilsynet paa Søerne, det vil
sige: holde alle uvedkommende borte fra Fiskeri og
Rørskær. Det var en Opgave, som gav Johannes Chri
stiansen nok at bestille.
Magistratens Ret til de to Søer forblev nemlig ingen
lunde uangrebet. Først maatte den trættes med Besid
deren af Hovedgaarden Lindholm, der i ældre Tid, da
Godsets Jorder grænsede til Søerne, havde haft Ret til
at fiske i dem. Denne Ret vedblev Godset at paastaa,
ogsaa efter at Magistraten ved Udskiftningen var bleven
Eneejer af samtlige tilstødende Grunde; men da det om
sider kom til iProces, vandt Magistraten Sagen, og ved
en Dom af Lejre Herredsting i 1843 blev Lindholms
Fordringer afviste.
Men saa var der altsaa Bønderne tilbage. De paa
stod, at de havde Alders Hævd paa at fiske og skære
Rør i Søerne ud for deres Lodder. For Store Søes Ved
kommende, hvor Grænserne mellem Søen og Lodsejerne
var nogenlunde faste, kunde Magistraten dog uden Van
skelighed hævde sin Ret; og da det i 1868 kom til
Sagsanlæg mod en af Lodsejerne, som var vedblevet at
skære Rør i Søen, vandt ‘Magistraten ogsaa denne