432 / 646
426
Kattinge Søer og Værk
Skel for ulovligt, — betragtede han sin Opgave som
endt og overlod til sin Foresatte, Skovrider Kluver, at
tage videre Bestemmelse. Men heller ikke Kluver vilde
tage Initiativet og lod Afgørelsen gaa over til Godsfor
valteren, som da sendte Magistraten en Redegørelse for
alle de Vanskeligheder, der ophobede sig:
»Landgrænsen af Lille Kattinge Sø bestaar næsten
rundt om, og paa enkelte Steder langt ud i Søen, af
den saakaldte Hængedynd eller Hængesæk, hvorunder
er dybt og mange Steder liere Favne Vand, kaldet af
Bønderne: Bundløs. Det er derfor livsfarligt at bane sig
Vej til Skellet fra Søen, hvorfra en Baad ikke kan føres
umiddelbart op til Grænsen; men Gærdet maa sættes
fra Landsiden, og endda vil dette Arbejde være forbun
den med Fare. Og da det ikkun bliver paa enkelte Ste
der, at Gærdestaverne kunne rammes ned i en fast
Bund, men der maa bygges paa Hængesække, vil Gær-
det om føje Tid ved disses Hævning og Foranderlig
bed, navnlig under Frosten om Vinteren, snart synke
ned i det dybe Vand eller vælte om.« Han anmodede
derfor Magistraten om al tage fornyet Bestemmelse.
Men Magistratens Resolution lød kort og myndigt:
Da der ikke er Tale om at transportere Gærdslen, men
om at paavise den til HLigning, anmodes Forvalteren
om at betyde Willumsen, at han har at afholde sig fra
alle Forhandlinger med Bønderne og kun at udføre den
ham fra Forstraaden givne Ordre om at paavise Gærdslen.
En Undskyldningsskrivelse, som Godsforvalteren derefter
fremsendte, indbragte kun ham og Skovrideren en skarp
Reprimande fra den myndige Borgmester Gammeltoft:
»Ligesom jeg maa anse enhver kraftig og virksom
Bestræbelse for at hævde denne Besiddelse [af Søen] i
dens fulde Omfang som et Vidnesbyrd om Godsets Em-
bedsmænds Nidkærhed, saaledes maa jeg betragte ikke
blot en Modarbejden, men ogsaa en Lunkenhed i denne
#