52 / 646
46
København i Aarene 1673— 78
efter »Recessen« uden nærmere Angivelse af Paragraf.
Forseelserne betegnes med mange forskellige Navne: Hug
og Slag, Vold og Overlast, Førmelse og Skade, Haardræt
og Nævepust, Brun- og Blaaslag, Hulsaar og Blodvide,
Stavshug og Knivskade, eller alle disse Ting tilsammen,
som naar en Skrædder dømmes for »Saar, Sting og Skade
samt blaa og brune Slag med Ørepust og Jordskud«, han
har øvet og begaaet paa en Kvinde. Ikke sjældent har
Overfaldet fundet Sted paa selve Bytinget i Raadmandens,
Stadskæmnerens og Underfogdens Nærværelse. I disse
Omgivelser havde saaledes en Maltgører tilføjet sin Med
tjener Hulsaar i Hovedet med en Tængsel, og en anden
Gang havde en Møller her slaaet Møllersvenden et Hul i
Hovedet.
Nogen bestemt Takst for disse Forseelser havdes ikke.
Det ser ud, som om Retten har været striksere og mere
vilkaarlig i de to første Aar end senere. I 1673 er ingen
Bøde ringere end 3 Rdlr.. At slaa en Kvinde et Par Hul
saar med et Krus kostede 4 Rdlr., og for at have beskadi
get en Baadsmand i hans Ansigt med en Fakkel om Afte
nen blev der endog betalt 10 Rdlr. En Brændevinsbræn
der, som havde slaaet en Skoflikker
6
Hulsaar, maatte
betale for hvert Saar
6
Rigsort (9 Mark), ialt 9 Rdlr. I
1674 gaar det endnu striksere til. For at slaa en Medbor
ger et Slag over Næsen blev betalt 4 Rdlr. og for alm in
delig Vold og Overlast endogsaa 20 Rdlr. Men i 1675 —
det Aar da Vinhandler Deichman bliver Byfoged — opduk
ker pludselig en ensartet, billig Takst for slige Forseelser.
De vurderes næsten alle til
6
Rigsort eller 1
1/ 2
Rdlr. Det
gælder for selve Fogedsvenden Niels Nielsen, der har tra k
teret en Kvinde med Haardræt og Nævepust. Kun en
Skorstensfejer, der ha r pryglet Dorothe Oxevalds, ansæt
tes til det dobbelte. Ogsaa i de følgende Aar sættes »Saar-
vorder saar eller lemmelæster, bøde hannem, som Skaden faar, 6
Mark og Kongen og Staden hver dere 3 Mark.