55 / 646
København i Aarene 1673— 78
49
Toldboden. Den kostede 43 Rdlr., hvoraf Byen betalte
Halvdelen.
Til I l d e b
v
a li d e mærkes ikke meget i disse Aar.
Der omtales i alt kun fire: i Peder Madsens Gang og ved
Nybro i 1674, hos Guris (Gregorius) Fleischer i 1676 og
ved Hans Nansens Gaard paa Slotsholmen i 1678. Men
disse Ulykker kommer jo ogsaa kun i Kæmnerregnskabet,
naar de bar paadraget Byen Udgifter, enten til Anskaffelse
af nye Læderspande i Stedet for dem, der blev borte under
Branden, eller til 01 til Brandfolkene, efter at Ilden er
»slugt«. — Brandvæsenet havde sin egen Kasse, i hvilken
de Penge, der indsamledes i B r a n d t a v l e n , gik ind,
og hvoraf der igen udbetaltes Løn til Brandvagterne i
Taarnene og Penge til Anskaffelse af nyt Materiel, saa-
ledes i 1675 300 Sldlr. til 4 nye smaa Sprøjter.
K r i g e n m e d S v e r r i g har bragt adskillig Uro
ind i de daglige Forhold, —- det mærkedes helt ind i Slutte
riet, hvor der i 1675 blev indkøbt et ualmindelig stort Kvan
tum Halm, 7 Læs, »paa Grund af Rupturen med Sverig«.
Samme Aar fik Karl Børresen udbetalt 1 Dir. 2 Mark til
Badskærløn for den Skade, han bekom, der de hvervede
Baadsfolk. Saadanne Hvervninger gik jo sjældent helt
fredeligt af, og det har maaske været i en lignende Anled
ning, at der var Tumulter igen i Byen i Bededagene (16.—
18. Januar) 1677. I hvert Fald har Baadsmænd spillet
en Hovedrolle i dem sammen med letfærdige Fruentim
mer. Der findes herom to Notitser i Regnskabet. En Per
son ved Navn Lauritz Hansen Husum, som gjorde Kund
skab paa en Del af de letfærdige Kvindfolk, som blev paa-
grebne, der den Tumult i Bededagene skete, fik til Be
lønning 2 Rdlr. Og Boe Andersen i en Kælder tvært over
for Raadhuset, formedelst han spiste tvende Baadsmænd,
som sade i Raadhuskælderen for det Oprør, som skete i
Bededagene, fik 7 Mark
8
Sk. Det staar muligvis ogsaa