56 / 646
50
København i Aarene 1673—78
i Forbindelse hermed, at der samme Aar er betalt Mester
manden
6
Sldlr. for at kagstryge to Kvindfolk
x).
I 1676, da Kongen kom tilbage til Hovedstaden efter
Felttoget i Skaane, skriver Kæmneren i sit Regnskab:
»4.—5. September var jeg efter Magistratens Ordre i Hel
singør for at fornemme, om Borgerskabet ved Hs. Kgl.
Majts. lykkelige Hjemkomst fra Skaane maatte præsentere
sig i Gevær, eftersom de paa denne Tid ej anderledes
kunde kontestere den store Glæde og Lykønskning, de bar
over H. K. M.s lykkelige Vaaben.« Kæmneren skal have
sine Udlæg paa denne Rejse godtgjort.
Ogsaa andre glædelige Begivenheder har sat deres
Spor i Kæmnerregnskaberne. Saaledes fik Søren Sørensens
Hustru d. 23. Marts 1674 udbetalt 12 Sk. til Lys, som
blev forbrugt om Aftenen ved Tilsyn paa Raadhuset, da
den hollandske Ambassadør lod brænde »Feyden Feuer«.
Det var et Festfyrværkeri i Anledning af en Fredslutning
mellem Holland og England.
Det hedder herom i D a n i e l P a u 1i s Extraordi-
naire Relationer d. 25. Marts 1674: »Den hollandske Am
bassadør Hr. Werkendam, som sig her lader finde, har
til et Frydstegn over den ønskelige Fred, som er gjort
mellem Engel- og Holland, ladet rød og hvid Vin springe
paa Gammeltorv og derhos et artigt Fyrværk antænde.«
I B o r d i n g s Mercur for Marts 1674 berettes det
samme paa Vers:
En bedre Glædskabsbrand paa Gammeltorvet brændte,
Som Hollands Afgesendt Hr. Verkendam optændtc,
For den kjærkomne Fred og Pagt, som Engelsken
Med Holland haver giort og sluttet nyligen.
Med Frydeskud i Skud han lod sig lystig høre,
Var kvitfri med al stort et Giæstebud at giøre.
Lod og med Trommers og Trompeters Glæde-liud
Til Folket springe Vin og kaste Pending ud.
x) To Kongebreve om denne Tumult er trykt i Kbhvns. Dipi.
VI, S. 688, men giver ingen nærmere Oplysning om Anledningen.