548 / 646
542
Fra Dyrehaven
ned til Bytomten kan skimtes i Slettens Grønsvær.1)
Men ingen saadanne Spor af Bebyggelse er at finde
østlig paa Sletten, hvor Stokkerup efter Kortenes An
givelse skulde have ligget, og Byen vilde jo ogsaa der
have haft en særlig uheldig Beliggenhed, helt i en Ud
kant af sin Bymark. At Stokkerup har ligget omkring
et Vandhul, et Gadekær, er Kortene enige med Tradi
tionen i.
Selvfølgelig er det kun meget sparsomme Efterret
ninger, der fra Fortiden er overleverede os om en saa-
dan lille By. Det nævnes tilfældigt, at der under Greve
fejden, i 1535, blev udstedt et kongeligt Beskærmelses-
brev for S tokke rup2). Men ellers er det kun de sidste
60 Aar af Bjæns Tilværelse, vi kender noget til. I disse
Aar kan den nemlig følges gennem Københavns Lens
Begnskaber, der gaar tilbage til 1611. Jordebøgerne
giver os Bøndernes Navne, Gaardenes og Husenes Antal
og deres aarlige Landgilde. I hele Tidsrummet var der
15 Gaarde i Byen og som Regel 5 Gadehuse, hvis An
tal dog mod Slutningen øges noget. De 14 af Gaardene
var af samme Størrelse; hver af dem betalte i Land
gilde 9 Skæpper Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, Va Svin
og 2Va Mark, 2Vs Skilling og V
2
Album i Penge. Den
femtende Gaard var af dobbelt Størrelse og betalte 18
Skæpper Byg, 2 Lam, 2 Gæs, 4 Høns,
1
Svin og 5 Mark,
5 Skilling og
1
Album i Penge. Brøkerne i Pengeydel
serne tyder paa, at de 14 Gaarde engang i Tiden er op-
staaet ved Deling af 7 Helgaarde. Men først naar vi
slaar 3 saadanne Helgaarde sammen til en, danner Penge
0 Derimod kan man ikke, som sket er, paaberaabe sig den Om
stændighed, at der ogsaa findes Murbrokker inde i de omliggende
Trægrupper. Disse Brokker og hele Mursten stammer ikke fra en
gammel Landsbys lerklinede Huse, men er Affald fra de forskellige
Restaureringer af Eremitagen.
2) Nystrøm: Gentofte Sogn 192.