543 / 646
Kristianshavns Vold
537
Svenskernes Opbrud havde imidlertid bredt sig ind i
København, og flere af de højere Befalingsmænd og
kampivrige Borgere var strømmede over til Kristians-
havn. Efter at van den Weghe havde gentaget sin Be
retning, holdt Kongen et Krigsraad paa Kristianshavns
Vold, i hvilket der blev besluttet straks at gøre et Ud
fald for at standse den tilbagegaaende Fjende, gøre ham
saa meget Afbræk som muligt og besværliggøre hans
Indskibning.
Da man maatte forudsætte, at Svenskerne paa
Grund af den tabtgaaede Tid havde faaet et betydeligt
Forspring, kunde man kun gøre sig Haab
0111
at faa
ham til at staa ved at jage efter ham med alt det Byt-
teri, man kunde skrabe sammen. Dette var nu imid
lertid langt fra nogen imponerende Styrke, idet man
kun kunde raade over ca. 250 Heste af Kristianshavns
Garnison; men Udfaldstroppen suppleredes af beredne
Adelsmænd, reformé Officerer, Hoffolk og nogle unge
Borgere og Studenter, der kunde skaffe sig Heste, alle
frivillige, der med Sorg og Harme havde set Lysskæret
over Amager og nu brændte af Begærlighed efter at
hævne det Tab, Staden havde lidt, navnlig da van den
Weghes Udsagn lod formode, at den svenske Konge,
Wrangel og Sulzbach samt flere af Svenskernes fornem
ste Officerer endnu befandt sig paa Amager.
Men der maatte handles hurtigt og kraftigt, der
som man skulde gøre sig Haab om at kunne tvinge
Svenskerne til K am p ; dog de Officerer, Kongen be
ordrede til at føre Udfaldsstyrken: hans Halvbroder,
Vibeke Ivruses Søn, den iltre og forvovne Ulrik Christian
Gyldenløve, og Bjdtergeneralen Hans v. Ahlefeldt, bor
gede for, at Forfølgelsen vilde blive ført med Kraft og
uden Tidsspilde.
Ved Hollænderbyen lykkedes det Forfølgerne at ind
hente Fjendens Bagtrav, 1 Brigade Fodfolk og Hoved