Previous Page  541 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 541 / 646 Next Page
Page Background

Kristianshavns Vold

535

ten at slippe ind. Den vigtige Melding om, at Fjenden

var under Opbrud, blev saaledes forsinket i hele 2 Ti­

mer, en Omstændighed, der selvfølgelig fik betydelig

Indflydelse paa de efterfølgende Begivenheder. Oberst

Both blev da ogsaa nogle Dage senere sat under Anklage

for Bestridelse af Vagttjenesten paa Kristianshavn og

den 10. belagt med Arrest. Da hans Betfærdiggørelse

kaster et Lys over, hvorledes Sikringstjenesten i Alminde­

lighed gik for sig, kan det maaske have Interesse korte­

lig at omtale den gældende Turnus.

Hovedronden besørgedes af Obersten selv og hans

Officerer. For øvrigt inspicerede Both Vagterne til for­

skellige Tider, og han lod hver halve Time udgaa Ron-

der eller Patrouiller, indtil der afsluttedes med Dagron-

den, der bestredes af en Kaptajn. Fra Daggry til Nat­

tens Frembrud var Obersten paa sin Post paa Volden.

Hans Kvarter var lige ved Amagerport, og der var givet

en staaende Ordre til at avertere, ham »wann das aller-

geringste passierte, ia wann zu Copenhagen in der Nacht

nuh r etzliche Schüsze melir als ordinaria geschehe«.

Den Nat van den Weghe ankom, havde Both »ofift und

vielmahl« været paa Volden, hvilket Rigsraad Gunde

Rosenkrantz kunde bevidne, da denne havde mødt ham

paa Volden Kl. 11 og dvælet en Stund hos ham.

Amagerport havde været saaledes besat: I Ravelinen

1 Løjtnant, 1 Fændrik, de nødvendige Underofficerer

og 20 Musketerer. I Hovedvagten i Porten stod 1 Kap­

tajn, Boths Kaptajnløjtnant, 2 Løjtnanter, 1 Fændrik

og Livkompagniet (o: Boths eget Komp.), der var det

stærkeste, og Vagtkommandøren, der havde strænge

Ordre til at melde Obersten, naar det allerubetydeligste

hændte. Ved Ud- og Indpasseringen havde han befalet

at iagttage den yderste Forsigtighed. Naar den indven­

dige Port blev aabnet, skulde Vindebroen være ophejset,

Barrieren og Ravelinen lukket, og naar Vindebroen gik