541 / 646
Kristianshavns Vold
535
ten at slippe ind. Den vigtige Melding om, at Fjenden
var under Opbrud, blev saaledes forsinket i hele 2 Ti
mer, en Omstændighed, der selvfølgelig fik betydelig
Indflydelse paa de efterfølgende Begivenheder. Oberst
Both blev da ogsaa nogle Dage senere sat under Anklage
for Bestridelse af Vagttjenesten paa Kristianshavn og
den 10. belagt med Arrest. Da hans Betfærdiggørelse
kaster et Lys over, hvorledes Sikringstjenesten i Alminde
lighed gik for sig, kan det maaske have Interesse korte
lig at omtale den gældende Turnus.
Hovedronden besørgedes af Obersten selv og hans
Officerer. For øvrigt inspicerede Both Vagterne til for
skellige Tider, og han lod hver halve Time udgaa Ron-
der eller Patrouiller, indtil der afsluttedes med Dagron-
den, der bestredes af en Kaptajn. Fra Daggry til Nat
tens Frembrud var Obersten paa sin Post paa Volden.
Hans Kvarter var lige ved Amagerport, og der var givet
en staaende Ordre til at avertere, ham »wann das aller-
geringste passierte, ia wann zu Copenhagen in der Nacht
nuh r etzliche Schüsze melir als ordinaria geschehe«.
Den Nat van den Weghe ankom, havde Both »ofift und
vielmahl« været paa Volden, hvilket Rigsraad Gunde
Rosenkrantz kunde bevidne, da denne havde mødt ham
paa Volden Kl. 11 og dvælet en Stund hos ham.
Amagerport havde været saaledes besat: I Ravelinen
1 Løjtnant, 1 Fændrik, de nødvendige Underofficerer
og 20 Musketerer. I Hovedvagten i Porten stod 1 Kap
tajn, Boths Kaptajnløjtnant, 2 Løjtnanter, 1 Fændrik
og Livkompagniet (o: Boths eget Komp.), der var det
stærkeste, og Vagtkommandøren, der havde strænge
Ordre til at melde Obersten, naar det allerubetydeligste
hændte. Ved Ud- og Indpasseringen havde han befalet
at iagttage den yderste Forsigtighed. Naar den indven
dige Port blev aabnet, skulde Vindebroen være ophejset,
Barrieren og Ravelinen lukket, og naar Vindebroen gik