537 / 646
Kristianshavns Vold
531
hård t Speckhan, der til Raadighed havde
1
Arkelimester,
9 Konstabler, 7 Bøsseskytter og 28 Haandlangere (Maa-
nedstjenere); men hvorledes Bestykningen af Voldlinien
ha r været i Begyndelsen af Oktober 1658, kan ikke op
gives.
Den 20. Sept. var den svenske Flaade gaaet op i
Sundet for at være ved Haanden, dersom den holland
ske Undsætning forcerede Passet ved Kronborg. Men
da Karl Gustaf bragte i Erfaring, at Modvind og Jævn
døgnsstorme endnu ved Udgangen af September hindrede
Hollænderne i at løbe ud fra Vlye, trak han atter Flaa-
den, der talte 40 Skibe, tilbage paa Københavns Bed
for at støtte et Angreb, som han fra Drogden havde i
Sinde at rette mod Amager og Kristianshavn for herfra
at trænge ind i Fæstningen, medens Feltmarskal Sten-
bock samtidig arbejdede sig frem ved Helmers Bastion.
Den Styrke, med hvilken Karl Gustaf vilde gaa i
Land, beløb sig til 1000 å 1100 Md. Fodfolk og 300
Byttere, sammenflikket af alle Regimenter. Den
8
. Okt.
om Morgenen viste 18 store og 15 mindre Orlogsskibe
sig foran Dragør, og under Dækning af Ilden fra Orlogs
skibene gik Generalmajor Fersen i Land med 300 Md.
Infanteri mellem Kl. 7 og
8
Morgen. Amagerbønderne
og de faa Soldater i Dragørskansen flygtede, efter at det
dog var lykkedes den kommanderende Underofficer at
fornagle de i Skansen værende Piecer, før han blev
skudt. Straks efter at den danske Besætning var for
dreven, landsattes Resten af det svenske Fodfolk, der
uopholdelig gav sig til at krenelere1) Husene og Gaar-
dene og ved Hjælp af opkastede Diger og spanske Ryt
tere2) omdanne Dragør til et Brohoved for de efterføl
gende Tropper.
0 Bryde Skydehuller i Murene.
2) Lange Bjelker, der hvilede paa og vare fastgjorte til krydsvis
sammenfoldede tynde Palisader.
34*