535 / 646
.
Generaladmiral Karl Gustaf Wrangel — at kunne be
mægtige sig det svagt besatte Kristianshavn for herfra,
i Forbindelse med et Angreb paa Helmers Bastion, at
trænge ind i Fæstningen.
Amagerland havde sin egen Milits. Da man i Fæst
ningen lige fra Belejringens Begyndelse var klar over,
at Karl Gustaf ved første givne Lejlighed vilde søge at
bemægtige sig Hovedstadens eneste Forraadskammer,
var der straks udgaaet Opfordring til Amagerne om at
flytte alle deres rørlige Ejendele indenfor' Voldene og
selv deltage i Hovedstadens Forsvar. Bønderne kunde
dog ikke bringe det over deres Hjærte at skilles fra de
res Bedrift, og fik da Tilladelse til at forblive ved Hus
og Hjem, men forpligtede sig til at danne et Landeværn
og lade sig indøve »i krigeriske Exercitier« samt forrette
Strandvagtstjeneste. Det blev overdraget Oberst Jean
Baptiste v. Ensen at organisere Øens Forsvar, og en Del
Reforméofficerer og Underofficerer1) sendtes ud for at
kommandere Bønderne. Kongens Enspændere2) og et
af Fodermarsken Chr. Viborg rejst Rytterkompagni
skulde besørge Patrouilleringen fra Kristianshavn og staa
til Raadighed for v. Ensen. Som Reserve for denne
Rytterstyrke kunde der disponeres over Ritmester Gott-
fred Rauchs Rytterkompagni paa Kristianshavn. Til at
indøve Bønderne indkvarteredes der 2 Underofficerer i
hver af Øens 5 Landsbyer, og en Skanse til
6
lette Pie-
cer opkastedes ved Dragør, i hvilken der indlagdes en
lille Afdeling Musketerer, der sammen med et Vagthold
af Militsen skulde observere de svenske Skibe i Sundet.
Da de udsendte Patrou iller og Mandskabet af Ivristians*
x) Reforméofficerer og Underofficerer vare overkomplette Befa-
lingsmænd paa halv eller slet ingen Gage.
*)
Enkeltryttere, der sædvanligvis selv havde besørget deres Ud
rustning og Remontering og som navnlig benyttedes til Stafet- og
Patrouilletjeneste.
Kristianshavns
Vold
529
34