538 / 646
532
Kristianshavns Vold
Til Forstaaelsen af det efterfølgende er det nødven
digt at gøre Rede for en Episode, der var passeret Nat
ten mellem den 7. og
8
. Den danske Konge liavde fra
København afsendt 3 Rytterofficerer, der skulde afgaa
til Holsten, hvor Feltmarskal Eberstein, der samlede et
Undsætningskorps, var i Trang for Befalingsmænd. Den
Jagt, paa hvilken disse 3 Officerer skulde overføres, var
i en meget miserabel Tilstand, og da Officererne vare
komne ned i Kogebugt, saa de sig nødsaget til at for
lade Skuden og begive sig over i en aaben Baad; men
da der gik en meget høj Sø, kunde de ikke klare sig
og optoges af en af de svenske Udliggere, der førte Offi
cererne som Fanger til Wrangels Admiralskib. Efter at
Dragør var renset for de Danske, landsattes de svenske
Ryttere, og med dem fulgte Karl Gustaf selv, Pfalzgreven
af Sulzbach og Wrangel, der førte den ene af de fangne
danske Officerer, Ritmester van den Weghe, med sig for
at benytte ham som Vejviser, medens de andre 2 F an
ger forblev om Bord paa Flaaden.
Paa Rygtet om Svenskernes Landgang fremsendtes
der fra Kristianshavn en Rytterstyrke — vel Rauclis og
Viborgs Kompagnier — for at indhente nærmere Oplys
ninger; men da Fjenden holdt sig samlet ved Dragør,
kunde Rekognosceringskommandoet ikke skaffe Oplys
ninger om Landgangskorpsets Styrke og Sammensæt
ning, men kun konstatere, at det forskansede sig ved
Dragør. I Fæstningen maatte man nu være forberedt
paa et Angreb paa Kristianshavn, hvorfor de belejrede
Natten mellem
8
. og 9. stak Ild paa Sundbyerne, der
under en fjendtlig Fremrykning mod Amagerport kunde
yde Svenskerne Skjul og Dækning. Ogsaa den ved
Sundby liggende Vejrmølle og den uden for Kristians
havns Vold liggende »lange Reberbane« gik op i Luer.
I Fæstningen havde man hidtil skaanet disse Bygninger,
da man gjorde Regning paa at benytte Tømmeret i dem