539 / 646
Kristiansliavns Vold
533
til Palisader, og i de første Dage af Oktober var der ud-
gaaet Ordre til, at disse, saavel som Husene langs Ve-
stervold fra Vesterport til Helmers Skanse skulde takseres
til Nedbrydning.
Da den paa Ivristianshavn liggende sjællandske na
tionale Bataillon under Oberst Both var for svag til at
besætte alle Bastioner, naar noget alvorligt paakom, blev
Oberst Frederik Ahlefelds og Major Ulrich Dewitz’s
fuldtallige Kompagnier af Livregimentet til Fods be
ordrede til den 9. at afløse Both, der med sine Sjællæn
dere skulde rykke ud i Kastellet, hvor han skulde fun
gere som Kommandant i Stedet for Oberst Sivert Bro-
ckenhuus. Denne Rokering kan dog først have fundet
Sted tidligst den 10. Morgen, thi i Natten mellem 9. og 10.
holdt Boths Folk endnu Ivristianshavns Vold besat. Den
10. om Morgenen, da Udfaldet mod Amager skete, var
imidlertid de 2 Kompagnier af Livregimentet rykkede ind.
Pfalzgreven af Sulzbach standsede foran de bræn
dende Sundbyer for at afvente Ankomsten af sit Infan
teri. Medens han stod i denne Stilling, kom den sven
ske Konge til ham, og Karl Gustaf førte nu personlig
en Rekognoscering, eskorteret af 200 Ryttere, frem mod
Amagerportpartiet. Paa denne Recognoscering benyt
tede han sig af van den Weghe som Vejviser og naaede
skjult af Røgen helt ned til G raven1).
Da Kongen kom tilbage fra sin Rekognoscering,
blev han modtaget med Efterretningen om, at den hol
landske Flaade den 7. var løbet ud fra Vlye. Hvor
langt Hollænderne kunde være naaet, kunde vel ikke
bedømmes, men man synes at have antaget, at Opdam
0 Medens van den Weghe red ved Siden af Karl Gustaf, eks
aminerede denne den fangne Officer om Stemningen og Tilstandene
indenfor Københavns Volde, og van den Weghe svarede hertil: at alt
var i god Stand, og at Borgerne hellere vilde ofre alt end kapitulere
(chevalier de Terlons Memoirer).