530 / 646
524
Et Fald nedad Ærens Trappe
befalede Kancelliet Ansøgningen, »da Familien ligesaa
godt var sikret, naar han sad paa Akerhus«, og ved kgl.
Resolution af 9. Febr. blev Flytningen bevilget paa den
udtrykkelige Betingelse, at den skete uden nogen Udgift
for det offentlige. Han kom dog ikke til Akershus, da
Kommandanten maatte meddele, at Fangens Helbreds
tilstand gjorde det og vist ogsaa for Fremtiden vilde
gøre det umuligt for ham at foretage en saadan Rejse.
Endelig aabnedes Fængslets Døre for ham, idet han
ved kgl. Resolution af 28. Decbr. 1810 blev løsladt paa
Grund af »Alderdom og Svaghed« paa det Vilkaar, at
han ikke maatte komme uden for Trondhjems Stift,
ellers vilde han straks blive genindsat. Han var da
68
Aar gammel.
Bertelsen havde meget mod sin Vilje under Presset
af Kommandant, Kancelli og Magistrat maattet give efter
og gaa ind paa Løsladelsen, ligesom han maatte lade
ham beholde den ringe Understøttelse, benved 200 Rd.,
som han havde ydet ham i Fangenskabet. Men give
ham mere til at leve for i Byen Trondhjem, hvor han
tog Ophold, satte han sig imod med Hænder og Fødder,
og Knap, som umuligt kunde komme ud af det med
det og det lidet, han fik fra den øvrige Familie (vel især
fra Sønnen), bad derfor om 10 Rd. om Maaneden yder
ligere af Bertelsen. Da denne trods gentagne Skrivelser
fra Kommandanten ikke svarede, maatte Kancelliet tage
Affære, idet det gjorde Kommandantens Ord til sine,
»at det vilde være i højeste Grad ubilligt, om Knap i
sin Alderdom skulde være udsat for Næringssorger«, og
opfordrede Bertelsen til at rykke ud med de 10 Rd.,
ellers vilde det henvende sig til Kongen om Sagen.
Imidlertid døde Agent Bertelsen i Marts 1811, og de
pinlige Underhandlinger fortsattes med Sønnen, Grosse
rer Bertelsen, indtil det endte med en kgl. Resolution
af 22. Oktbr. 1813, der paalagde »Bertelsens Arvinger