525 / 646
Et Fald nedad Ærens Trappe
519
Umenneskelighed« (dat. 25. Marts 1788), som han selv
kalder en »Livs- og Levendsbeskrivelse for at bevise
den Uret, jeg ér sket, og den Skæbne, jeg til denne Dag
har haft«. Det er en underlig Blanding af Sentimenta
litet, godtkøbs Gudsfrygtighed, Selvgodhed og spydig
Overlegenhed, fuld al Fortielser og Omgaaen af Sand
heden, et slet Forsvar for en slet Sag, men af Interesse
til Bedømmelse af Manden. Samtidig lod han trykke:
»Ludvigs Afskeds-Ode til sin syge og bedrøvede, men
altid elskværdige Kone«x). Den er paa hele 28 Vers og
udtaler Ønsket om snart at blive genforenet med Kone
og Børn, priser den første Kone, jamrer over den gru
somme Svigerfader osv., men indeholder intet nyt og er
i det hele et Opkog af Piecen. Den er sikkert helt
igennem Knaps eget Produkt, uden Hjælp fra hans tid
ligere Medarbejder, ikke fordi Versene er synderlig daar-
ligere end Sigvard Lyches, men da var denne draget af
Landet.
Knap var dog allerede nogle Aar før optraadt som
Forfatter, og det af et Skrift af en helt anden Natur. I
Anledning af Chr. Bastholms kendte Skrift: »Forsøg til
en forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste« (1785),
der fremkaldte flere Indlæg, deriblandt »En erfaren gejst
lig Mands uforgribelige Tanker, udg. ved Hans Vinter
Benzon« (Pastor Otto Fabricius), udgav Knap nemlig
1)
Hun led af Brystsyge og døde 14 Dage, før han forlod Køben
havn. Vilde man høre til den fine Portion, maatte man ogsaa have
et Gravsted i en af Hovedstadens Kirker. Det havde Agenten ogsaa
i Helligaands Kirkes store Kapel, og der hlev Anna Marie Knap bi
sat, ligesom hendes to smaa Døtre tidligere var hievne det, og her
begravedes ogsaa Lorentz Bertelsen 1811 (se »Begravelse Bog over
de udi Hellig'geist Kirke og dens Capel befindende murede og Jord
begravelser«, Raadstueark.). Ogsaa Familien Knap havde sit Gravsted,
nem lig i Trinitatis K irke; her hlev hl. andre Brygger Børge Knap og
Ludvig Knaps første Hustru bisatte (se Personalhist. Tidsskr., 4. R.
V. p. 156 og 168).