518
Et Fald nedad Ærens Trappe
ger, eller omvendt han maatte søge ham ; om han, hvis
han endelig skulde paa Munkholm, maatte faa 3 Mk.
daglig i Betragtning af, at »Munkholm var et Statsfæng
sel, hvor Kongen selv betalte 1 Rd. daglig for Statsfan
ger«; om at blive Lieutenant eller i alt Fald Underoffi
cer ved Kronprinsens Regiment; om det maatte befales
Bertelsen at lade Konen og Børnene komme ind til ham
i Arresten; om han maatte nyde Halvdelen af Børnenes
Renter i Overformynderiet til Underhold, osv.
I Slutningen af Febr. 1788 kunde Bertelsen og Ty-
bring altsaa melde Kancelliet, at det nu var Tid til at
gøre Brug af Resolutionen; men da de syntes, at det
vilde blive for dyrt paa Munkholm, hvis Kommandant
havde meddelt dem, at det vilde koste omtrent 200 Rd.
aarlig, bad de, om han maatte blive sendt til Bornholm,
hvor de mente at kunne slippe med 50 Rd. Da Amt
manden derovre, Christen Heiberg, imidlertid paa Kan
celliets Forespørgsel svarede, at det ikke kunde faas for
den Pris, og at man desuden derovre var bange for Knap
paa Grund af hans Rygte, blev der ikke noget af den
Finansoperation.
Der gik dog endnu et Fjerdingaar, inden man fandt
en passende Skibslejlighed til Trondhjem, og først den
14. Jun i afsejlede han med Skibet Magdalene. Samtidig
meldte Magistraten Bertelsen, at han havde at betale
15 Mk. ugentlig.
Saaledes endte Knaps Saga i København, og By
sladderen, der havde haft saa travlt med ham, døde
snart hen. Men forinden sin Afrejse havde han endnu
en Gang vakt grundig Opsigt, idet han »med svagt Sind
og endnu svagere Helbred« og »tvungen af den haard-
hjertede Svigerfader til at fremkomme med denne for
ham vanærende Oplysning« udsendte det i det fore-
gaaende ofte citerede lille Skrift: »Et tydeligt Bevis paa
den yderligste Ilevngjerrighed, der næsten udarter til