527 / 646
Et Fald nedad Ærens Trappe
521
og Tanken paatrænger sig igen, naar man bliver be
kendt rned de senere Forhandlinger mellem Kancelliet
og Familien, som der ganske kort skal gøres Rede for.
Først dog nogle faa Ord om Munkholm. Den gamle
Fæstning var siden Griffen feids Tid blevet benyttet som
Statsfængsel, dog ikke meget. Foruden Griffenfeld næv
ner L. D a a e1) kun seks, der kan betegnes som egent
lige Statsfanger. De fleste Fanger, hvoraf der foruden
Knap nævnes 27, var af en anden Slags; fhi Munkholm
blev ligesom Møens Tugthus brugt som midlertidigt Op
holdssted for Folk, der havde gjort sig skyldige i min
dre Lovovertrædelser som Løsgængeri, Betleri og Smaa-
tyverier, og indsattes der for at undgaa strengere Straf,
eller, som Danske Atlas udtrykker sig, for »skikkelige
Folks uskikkelige og vanartige Børn«, som ved uordent
ligt Levned og Udsvævelser eller blot som sindssyge var
til Besvær for Forældre, Paarørende og Værger, og som
indsattes mod, at Familien eller de selv enten helt eller
delvis betalte for deres Underhold, kort sagt en helt
vilkaarlig Justits, der minder
0111
Frankrigs Lettres de
cachet og Bastille2). Selskabet paa Munkholm synes
dog i det hele at have været af en noget fmere Kvali
tet end i Møens Tugthus; det var mest Officerer, Præ
ster og andre Embedsmænd, ja der findes endog nogle
Adelsmænd iblandt dem. Kun een Fange har siddet
der længere end Knap, nemlig Fændrik Fredrik Chri
stian Kriiger, som for »Forseelser i Tjenesten og Sinds-
svaglied« blev indsat 1751 og benaadedes 1806, men da
var han saa indlevet der og saa sløv, at han foretrak
at blive, hvor han var; han døde paa Munkholm 1809.
Om Knaps Liv deroppe er der kun lidet at berette;
man hører egentlig kun om ham i Anledning af hans
L)
»Munkholm og dens Fanger,« i »Hist. Arkiv« 1881.
2)
Om Møens Tugthus se m ine »Kulturskildringer fra Køben
havn i det 18. Aarh.«, p. 1. og 126.