Previous Page  522 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 522 / 646 Next Page
Page Background

516

Et Fald nedad Ærens Trappe

»Faders Vilje, Datters Himmerig«, som havde opbragt

Bertelsen, fordi han troede, at den var møntet paa ham.

Jeg har ikke kunnet opspore Visen, men jeg tror ikke

alene, at Bertelsen havde Bet, at den var stilet til ham

og Datteren, men ogsaa, at den skyldes Knap selv eller

i det mindste er inspireret af ham.

Bertelsen indsaa nu, at han maatte gaa anderledes

haardhændet til Værks for at skille sig af med ham,

maaske ogsaa for at fri ham og hele Familien for endnu

større Skam, og greb da til et Middel, som ikke var

ualmindeligt i de Dage. Allerede i Septbr. 1786 indgav

han sammen med Tybring, der nu helt havde slaaet

Haanden af ham (Knap siger, at han gjorde det for at

faa Fred i sit Hus), en Ansøgning til Kongen om, at

han maatte blive hensat paa Christiansø, Munkholm

eller i Møens Tugthus, mod at de betalte for hans Under­

ho ld1). Da en Erklæring blev afæsket Magistraten, sva­

rede den, at »skønt man skulde synes, at Knap selv

maatte ønske at undgaa større Ubehageligheder ved at

efterkomme Forpligtelsen til Familien at forføje sig bort,

da han ellers kunde foranledige, at visse af hans Fore­

tagender kom under nærmere Undersøgelse, hvoiaf Ud­

faldet for ham og Familie kunde blive mere vanærende«,

henstillede den det dog til Kongen, og i alt Fald maatte

omtalte Ansøgning af 31/ia 1786; men alle Dokumenter: Breve, Aver­

tissementer, Skandskrifter og Viser, der ledsagede Ansøgningen som

Bilag, findes ikke mere, da de nogle Maaneder efter afleveredes til

Bertelsen.

l)

Midlet var heller ikke ukendt for Knap selv. Han havde

i de Dage, Kommissionsdommen blev fældet over ham, Decbr. 1785,

netop ansøgt om, at hans ovennævnte Søstersøn, Børge Møller, for

hvem han endnu dengang var Kurator, maatte indsættes i Møens

Tugthus som uskikket til alt Arbejde. Men Magistraten ansaa St.

Hans Hospital for et mere passende Sted, da han var sindssyg; det

syntes Knap im idlertid ikke om, da han saa efter hans Mening stadig

vilde overløbe Familien med sit Besøg, og Enden paa det blev, at

han i April 1786 sattes i Pleje paa Landet.