518 / 646
512
Et Fald nedad Ærens Trappe
markerer saadan Gerning med tre Marks Straf. Dermed
var Knap endelig ude af Magistraten.
Imidlertid havde Knap i Tiden mellem de to Domme
sørget for, at Bysladderen holdtes vaagen.
II.
Det var gaaet mere og mere ned ad Bakke for ham
baade i økonomisk og moralsk Henseende. Bryggeriet
var gaaet helt i Staa, og snart mistede han ogsaa Ejen
dommen i Baadhusstræde og stod for sin Ruin. Sviger
faderen, der sikkert var en meget velhavende Mand
(hvilket blandt andet fremgaar af Knaps Ytring, at han
ikke havde taget Konen for Pengenes Skyld), men ogsaa
var lidt paaholden, havde vel støttet ham en Del, men
det hørte snart op, i alt Fald efter at Kommissions
dommen var fældet, da der indtraadte et fuldstændigt
Brud, ogsaa mellem Knap og hans Hustru, som efter
alt at dømme var et lille, uselvstændigt Menneske, der
helt gik i Faderens Ledebaand. Samlivet mellem dem
havde for øvrigt aldrig været helt godt. Medens han
som sagt til Overdrivelse priser sin første Kone som et
Mønster paa Dyd (man kommer til at tænke paa den
Mand, der altid priste sin første Kones udmærkede Ølle
brød, hver Gang han fik denne Ret til Middag i sit
andet Ægteskab), udtaler han sig med langt større Fo r
behold om den anden og siger, at Grunden, hvorfor
han maaske saa hurtigt vandt hendes Hjerte, var, at
han var ophøjet paa den af ham saa meget omtalte
Trappe, og at Forholdet mellem dem i Begyndelsen var
meget maadeligt, men senere blev en Del bedre.
Ind i 1786 var han kommet i Gæld paa ca. 4000
Rd., blandt andre til sin eneste endnu levende Søster,
den ovennævnte Johanne Margrethe, for hvem han havde
været Kurator indtil Januar 1786, da hun anmodede