514 / 646
5 0 8
Et Fald nedad Ærens Trappe
var en fuldt ud hæderlig Mand, lod det naturligvis ikke
blive derved, men udtog straks Dagen efter Stævning
mod ham ved Hof- og Stadsretten for Overfald og Vold
og indgav samtidig en Klage til Politimesteren, Konfe-
rensraad Christian Fædder. Rygtet om Begivenheden
fløj snart ud over hele Byen, og Knap maatte for at
redde sig og faa Stævningen og Klagen taget tilbage
nogle Dage efter (11. Jan.) gaa ind paa et Forlig med
Unna. Det var kun paa meget haarde Betingelser, han
opnaaede det. Foruden at udstede en ny Obligation
paa 500 Rd. som anden Prioritet i sin Ejendom maatte
han underskrive en Erklæring om, at han havde be-
gaaet Handlingen i Overilelse og Ubesindighed, og at
han aldrig havde erfaret noget uredeligt om Unna, som
kun havde taget 5 pCt. af ham, samt at han for Efter
tiden ikke vilde angribe ham hverken i Ord eller Ger
ninger; Erklæringen skulde læses og protokolleres i Hof-
og Stadsretten, og Unna maatte fremvise den for, hvem
han v ilde ; desuden skulde Knap betale i Bøde 5 Rd.
til de fattiges Kasse og ligesaa meget til den jødiske
Nations fattige.
Hvad Sagen ikke før var blevet debatteret i Byen,
blev den det nu; blandt andet blev hans Kvalifikationer
som Medlem af Magistraten Genstand for nærgaaende
Betragtninger, og Præsident Braem mente nu at burde
skride ind for Magistratens Æres Skyld og sendte den
28. J anua r en lang Forestilling til Kongen. Den er saa
betegnende for hele Magistratens Stilling, at den træn
ger til en nærmere Omtale.
Den begynder saaledes: »Justitsraad Knap, som har
vidst for nogle Maaneder siden at tilvejebringe en Plads
i Københavns Raadstue, er ved en Stævning . . .«, og
efter at have refereret Sagen siger Braem, at ingen ære
kær Mand, som har en god Samvittighed, bør lade en
saadan Beskyldning gaa upaatalt hen, men sætte alt,