511 / 646
Et Fald nedad Ærens Trappe
505
af Klosterstræde), med hvem han 1783 og 1785 fik to
Døtre, som begge døde som spæde Børn og begge hed
Birgitte Lorentze.
Knap har sikkert været en letlevende Mand med
flotte Vaner og har efter hans egne Ytringer ført et sel
skabeligt og gæstfrit Hus, hvorved han har forstaaet at
skaffe sig formaaende Venner og Velyndere, som kunde
hjælpe ham til at faa Rang og Titler eller, som han
selv kalder det, »blive ophøjet paa Ærens Trappe«,
noget, han øjensynligt har sat megen Pris paa. Allerede
i Efteraaret 1774 søgte han Kongen om at faa Sæde
som Viceraadmand i Københavns Magistrat; men den
gang lykkedes det ikke, thi da Kancelliet spurgte Magi
straten, hvilke Fortjenester han havde, svarede den
noget spydigt — det er, som om han allerede dengang
ikke havde det bedste Ry paa sig —, at, om han havde
gjort sig noget meriteret i de faa Aar, han var Student
og boede hos sin Moder, var den ubekendt, men siden
han havde vundet Borgerskab som Brygger, havde han
ikke været brugt i nogen af Statens Forretninger. Et
Aar efter, i Decbr. 1775, opnaaede han imidlertid at faa
Titel af Kancelliraad, og i 1781 steg han .de t næste Trin
i Vejret og blev Justitsraad. Noget senere søgte han
om at blive Etatsraad, men Christian VII, som i sin
Sindssygdom ofte kunde finde ret drastiske og ram
mende Udtryk, skal have afvist det med den Bemærk
ning: »Knap Justitsraad, langt mindre Etatsraad«.
Endelig lykkedes det ham gennem Kancelliet trods
Magistratens og navnlig dens Præsident, Geheimeraad
Gotthardt Albert Braems
Modstand den 5. April 17841)
at blive Viceraadmand, og han var nu et godt Stykke
oppe ad Trappen. Ogsaa sin Svigerfader havde han
skaffet Plads der og faaet ham udnævnt til Agent, idet
1)
Bestalling af 31. Marts. Se Kbhvns. Dipi. VI p. 128.