506 / 646
500
Tuleshøj
der, hvor de det kand bekomme«. Men her har vi
altsaa den nøjagtige Plads for den omkring 1660 ryd
dede Skov, og Leidet er den udyrkede Jord, hvorpaa
den stod. Skoven strakte sig derefter over c. 10 Tdr.
L a n d ; oprindelig har den vel bredt sig langt videre
til alle Sider, i alt Fald over Hyldeaas og Bøgebjergaas,
formodentlig ogsaa længere mod Nord, op mod Ting
stedet. Fortsætter vi vor Vej fra Hyldeaas længere mod
Nord, vil vi gennem Gjedeshøjs Aas naa frem til Ting
højs Aas med den store T i n g h ø j tæt ved Vejens øst
lige Side, og knap 100 Meter nord for denne laa endnu
i 1682 T i n g h u s e t tæt ved Grænsen for den næste
Mark, Byebjerg Aas, der strakte sig fra Tinghuset til
Byens Grisetofte.
Saaledes var altsaa Forholdene omkring Støvnæs
Herreds ældgamle Ting ved »Stokkelunde«, og der synes
intet til Hinder for at antage, at Højen ved »Stockæ-
lundæ« oprindelig kan have ført Navnet T u l e s h ø j .
I Roskilde Biskoppernes middelalderlige Arkiv fand
tes et Tingsvidne om en Eng T h u l i w a t z E n g 1) i
Sokkelunds Herred. Vadestedet kunde da søges paa
Vejen til Tinget og Engen blive den samme som Bøge
bjergs Eng.
Aaret efter Markbogens Affattelse blev Sokkelunds
Herred tilligemed Birket og Amager lagt sammen med
Smørum og Ølstykke Herreder til en ny Jurisdiktion,
der ved ny Resolution af 3. Marts 1683 fik Navnet
K ø b e n h a v n s Bi r k og Tingsted i Ba l l e r u p . Ting
huset blev derved overflødigt og var forsvundet inden
Optagelsen af Kortet i 1771. Ved Udskiftningen af
Jorderne i 1771 blev Budinges Grænser mod Mørkhøj
og Husum underkastet mindre Ændringer, og Tingbæk
ken blev langs det nye Skel erstattet med en gravet
J) Æ. D. A. III p. 363.