502 / 646
4 9 6
Tuleshøj
Tinge og godkendes af Biskoppen og af Indbyggerne
selv.*)
Kongen pantsatte imidlertid i Følge den svenske
Rimkrønike atter Byen og Borgen med Tilliggende, som
kom i Hænderne paa Markvard Stove og andre tyske
Adelsmænd, og disse lod Pantet gaa videre til Kong
Ma g n u s Sme k , der atter overdrog det til Kong Valde
mar i 1343. I Rimkrøniken siges Pantet da at bestaa
af Købmannehavns Hus og Gurre, Roskilde to Herred
og Bytaarnet ved Købmannehavn, samt Sømme, Lille
og Tune Herreder.2) Dr. Ol u f Ni e l s e n vil tyde Ros
kilde to Herred som en Fejlskrift for Roskilde 2 Dele,
o : 2 af Bispens Andele af Roskilde By; det er dog utvivl
somt rigtigere at forstaa Ordene som Roskilde Bispestols
2 Herreder, thi disse og ikke Roskilde By nævnes i
Fredsslutningsdokumentet med Magnus Smek.3)
I samtidige Dokumenter nævnes ogsaa Roskilde
Bispestols og anden gejstlig Øvrigheds verdslige Jurisdik
tion i andre nordsjællandske Herreder, 4) og der tør her
efter være tilvejebragt en ikke ringe Sandsynlighed for,
at naar Tuleshøj knyttes til Biskoppens verdslige og
gejstlige Magtomraade, betegner den netop en Høj ved
Herredets Tingsted.
Men hvor laa da S t ø v næs He r r e d s Ti ng? Alle
rede i 1349 omtales Støvnæs Herreds Ting som »p l ac i -
t um S t o c c h æ l u n d æ 5) og i 1445 nævnes Herredsfogden
paa » Z o k k e l u n d s t h i n g . « 6)
Det ældgamle Navn
Stokkelund, der formentlig er kaldet saaledes efter Tin
gets 4 Tingstokke, er da ved Midten af det 15. Aarhun-
l)
K. D. I Nr. 56.
s) O. Nielsen. Kbh. H. o. B. II p. 17.
s) K. D. I Nr. 64.
4) K. D. I Nr. 58 og Nr. 65.
5) K. D. IV Nr. 10.
fi) K. D. IV Nr. 48.