500 / 646
494
Tuleshøj
have forvexlet Svend Estridsens Gave med den af Pave
brevene bevidnede Valdemarsgave, er jo ganske ude
lukket. Langt snarere kunde det vel antages, at den
Omstændighed, at Bispestolen allerede ejede det halve
Herred, har været bestemmende for Valdemarsgavens
Form og Omfang.
Det synes da mere nærliggende at godkende Saxos
Meddelelse, naar endog andre Omstændigheder taler fol
dens Korrekthed, end at bestride den, fordi den ikke
er yderligere hjem let.
Naar vi undersøger Bispestolens Ejendom i Støv
næs Herred i Jordebogen fra ca. 1400, viser det sig, at
endogsaa adskilligt af det Gods, der omtales i Pavebre
vene som hørende til Absalons Erhvervelser, gennem
Valdemarsgaven eller paa anden Vis, er forsvundet i de
da forløbne to Hundrede Aar, og at andet er tilkommet.
Saaledes synes der at være bortgaaet Gods i O r d r u p
og navnlig i V a n l ø s e . Vanløse ses i 1436 at være
kommen til Frue Kirke og at være delt imellem Præ-
benderne Vanløse, Budinge og Ølsted. Blandt Bispe
stolens Erhvervelser siden Absalons Dage kan særlig
nævnes forskelligt i Lyngby Sogn, bl. a. i L u n d t o f t e ,
og en Del Jord paa Ama g e r , der havde været i Lunds
Domkirkes Eje.
Den Sammenknytning af Koskilde Bispestol og
Lunds Erkebispedømme, som skete i Absalons Levetid,
og den Oprettelse af Frue Kirke i København som
Kollegiatkirke, der støttedes saavel af Absalon selv som
af hans nærmeste Efterfølgere, maa selvfølgelig ogsaa
have virket fremmende for Mageskifter og andre Æ n
dringer i Kirkegodset.
Men i Tider, hvor der viser sig en saa stor Be
vægelighed i Godsbesiddelsen, og hvor vi har saa spar
somme Meddelelser om de forskellige Bispedømmers,
Kirkers og Klostres Gods, er det nærmest en halsløs