501 / 646
Tuleshøj
495
Gerning paa Grundlag af denne ældste detaillerede For
tegnelse over Bispegodset, der er affattet over 300 Aar
efter Svend Estridsens Gave, at ville bestemme Omfan
get eller Beliggenheden af det ubekendte Gods, der
mulig kan have fulgt med Højhedsretten over det halve
Herred.
Med Hensyn til Spørgsmaal om Biskoppens verds
lige Magt i Herredet fortjener det yderligere at anføres,
at Vragretten omtales i 1275 i et af Biskop P e d e r
udstedt B rev :) omtrent med samme Ord som i Stads
retten af 1294. Derved føres vi helt op til Erkebiskop
J a c o b E r l a n d s e n s Tid. Det er en kendt Sag, at
denne myndige Prælat, der, forinden han blev Erke
biskop, i nogle Aar var Biskop i Roskilde Stift og altsaa
ogsaa Herre til Borgen i Havn og til Godset i Støvnæs
Herred, var en ivrig Forkæmper for Gejstlighedens Ret
til Sagefald og Strandret overalt, hvor Kirken ejede
Gods, og det er vel endogsaa ret sandsynligt, at netop
det ved Kongernes Gavebreve skabte Forhold i Støvnæs
Herred kan have været et Forbillede for ham og det
reelle Grundlag for denne hans Kamp.
Det ser forøvrigt ud til, at Roskildebispen i Tidens
Løb erhvervede sig verdslig Jurisdiktion ikke alene i
Støvnæs Herred, men ogsaa i Naboherredet, formodent
lig i S mø r u m s , thi da Kong V a l d e m a r A t t e r d a g i
1341 giver Biskop J o h a n n e s Tilstaaelse for, at denne
har overladt ham Københavns Slot og By for de føl
gende 2 Aar, er det et Vilkaar, at Biskoppen frit maa
raade over de to nærmeste Herreder, og at Kongen ikke
maa paalægge Indbyggerne i de to Herreder eller paa
Amagerland nogen Skat udover, hvad der til Kongens
Brug og til Sjællands Indløsning bliver vedtaget paa
*) K. D. I Nr. 21.