497 / 646
Tuleshøj
491
saaledes synes det ogsaa muligt, at St. Clemens Kirke
en Gang har været eneraadende i Landsognet. Selve
dens Navn tyder paa høj Alder, men, som E l l e n J ø r
g e n s e n siger i sin Bog om Helgendyrkelsen i Danmark:
Flere af St. Clemenskirkerne »havde en krank Skæbne,
idet de nedbrødes allerede i Middelalderen eller snart
efter Reformationen, brøstfældige som de vare. St. Ni
colaus fortrængte St. Clemens, hvis Kultus ikke har
eflerladt sig mange Spo r.«1) Aarsagen til Brøstfældig-
heden kan vel netop søges i disse Kirkers høje Alder;
ogsaa St. Clemens’ Besiddelse af Landsognet, Birket,
tyder paa, at denne Kirke er den ældste, har været
Kirken i Havn. Da Byens Kirker efter Oprettelsen af
Frue Kirkes Kapitel blev annekterede denne, dannede
St. Clemens Kirke Grundlaget for et Præbende af samme
Navn, der i 1436 ogsaa havde Tiendeindtægten fra
Landsognet.
Derimod var Serridslev Bys Indtægter
ikke henlagte til St. Peders Præbende, men udgjorde et
Præbende Serridslev ved Roskilde Domkirke.2) Efter
Reformationen blev Birket henlagt til F r u e K i r k e og,
som Lensregnskaberne siger, »theraff oppeberer Proui-
sten till wor Frue Kircke her udj Kiøbenhauffn, som
ehr Sogneherre udj Bircket, baade Kongl. Mayt. och
Prestens anpardt« af Korntienden. I 1625 blev Bøn
derne i Birket henvist fra Frue Kirke til en anden a f
Universitetets Kirker,3) nemlig til Hvidovre, dels fordi
den stigende Befolkning i Hovedstaden gjorde det van
skeligt at ofre de fornødne Kirkestole i Frue Kirke til
Bønderne, dels af den samme Aarsag, der jævnlig giver
Anledning til Birketingenes Forlæggelse fra Byerne, nem-
9 L. c. p. 113.
2) S. R. D. VIII p. 259 jfr. K. D. I Nr. 246.
3) K. D. V Nr. 168.