496 / 646
490
Tuleshøj
holdt, og henlagt til en lille Slette imellem
2
Veje i
Jep Lockis Skovlod.1)
Skønt Tidspunktet for Birketingets Flytning ikke
kan paavises, er Aarsagen til Flytningen herefter klar
nok, ja saa tydelig, at det snarest vilde have undret
os, om vi i 1621 endnu havde fundet det paa den gamle
Plads ved Slotsporten.
Selv om Birket i judiciel Henseende var ophævet
efter dets Indordning under Herredstinget, vedblev det
dog at bestaa som et afgrænset administrativt Omraade.
Bønderne i Birket maatte nemlig stadig yde Landgilde
til Slottet og Arbejde der, saavel som i Kongens Haver
paa Bremerholm og andre Steder.2) De var i saa Hen
seende Slotsfogederne underlagt.3) Birket havde alle
rede i Middelalderens Slutning lidt en Indskrænkning,
da det ødelagte Serridslevs Jorder blev lagt under Kø
benhavn. Solbjerg Udflytterby Nyby blev af Christian
III i 1548 omdannet til en Ladegaard,4) der senere, i
1621, tilligemed Solbjerg By blev lagt under den nye
Ladegaard.5) Til Gengæld blev derefter Birkets Omraade
20. April 1626 forøget med Ov r e y d r e (Hvidovre).6)
I gejstlig Henseende udgjorde Birket øjensynlig fra
Arilds Tid L a n d s o g n e t for Kirken i Ha v n . Den
største sydlige Del, omfattende Solbjerg, Valby og Vigers
lev, var i Middelalderen henlagt til St. C l e me n s
K i r k e , medens Traditionen hævder, at Serridslev ud
gjorde St. P e d e r s Ki r k e s Landsogn; men ligesom St.
P e d e r s Sogn i Byen i topografisk Henseende danner
som et Udsnit af et oprindeligt, større St. Clemens Sogn,
M Kancell. Brevbøger passim.
2) K. D. V Nr 315.
3) K. D. III Nr. 274.
4) K. D. II Nr. 328.
6) K. D. II Nr. 729.
6) Sjæll. Tegneiser.