494 / 646
488
Tuleshøj
De endnu bevarede ældste T i n g b ø g e r f o r S o k k e
l u n d s H e r r e d fra 1621 og følgende Aar betegner lige
ledes Tingmændene for de nævnte Landsbyer som
»Birketingmænd«.
Paa Am a g e r finder man allerede i Middelalderen
i 1496 omtalt en særlig Tingfoged og et særligt Ting,
Ama g e L a n d s t i n g , 1) rimeligvis med Tingsted i
T a a r nby , og sikkert langt ældre end det Tidspunkt,
paa hvilket vi tilfældigvis for første Gang linder det
nævnt.
For B i r k e t s Vedkommende har man derimod
ikke bevaret uomtvistelige Oplysninger om dets T i n g
f o r h o l d . Selve Navnet peger dog ubestrideligt paa
dets Unddragelse fra Herredstinget og paa dets nære Til
knytning til Borgen.
Det synes imidlertid, som om
saadanne Slotsbirker jævnlig har haft deres Ting ved
Slottet eller udenfor Slottets Port.
Saaledes nævnes det i Brev af 24. December 1573,
at F r e d e r i k s b o r g B i r k e t i n g skal flyttes fra Slottet
til Slangerup, og i Brev af 15. Februar 1584 bestemmes,
at Kronens Bønder i Reerslev, der hidtil har søgt Ret
udenfor Ka l l u n d b o r g Slotsport, herefter skal søge
Løve Herredsting. Ma r i a g e r Kl os t e r , der i 1442 af Erik
af Pommern havde faaet Birkeret efter kongelig Gaards-
ret, holdt i 1471 sit Birketing i Klostrets Taleport.2)
Man kommer herved uvilkaarlig til at tænke paa Ar i l d
H u i t f e l d s Beretning gm, hvorledes Christiern II, da
Rigsraadet ikke vilde dømme T o r b e n Oxe , »loed en
Dag bestille aff Solbierg, en Landsby, oc aff de næste
Byer omkring Kiøbenhaffn, tolff Bønder, oc lod kaste
uden for Slaatz Porten fire Spitze (o : Spyd), som fire
Tingstaacke, der lod hand fornæffnde tolff Bønder ind-
') K. D. IV Nr. 228.
2) Æ. D. A. I. p. 287, 651.