492 / 646
486
Tuleshøj
provincie), h v o r i d e n l i gge r . Det nævnes udtrykke
ligt, at Gaven tidligere havde været Kongens Ejendom,
og at den var skænket til Bispestolen med alle Rettig
heder og alt Tilliggende, saaledes som det var fyldigere
omtalt i de Breve, der var forsynede med Kongens eget
Segl. Det er da udenfor enhver Tvivl, at Kong Valde
mars Breve endnu paa dette Tidspunkt var i Behold,
og at Pavebrevet giver en rigtig Fremstilling af deres
Indhold. Sammenholder vi nu dette Brev med det
foregaaende om Kaldsretten til de tre Kirker, faar vi et
klart Indtryk af, at Kongegaven indbefattede disse tre
af Støvnæs Herreds syv Sogne, og at Godset omfattede
Borgen og Byen Havn med Ladegaarden Borgby i Ama
ger Sogn, samt Utterslev med underliggende Gods i Havn
og Brønshøj Sogne, nemlig Serridslev, Solbjerg, Vanløse,
Vigerslev, Valby og et Bol i Brønshøj.
Alt det øvrige kan være erhvervet paa anden Maade.
At Ro s k i l d e b i s k o p p e n og forud for ham Absa
lon besad v e r d s l i g M y n d i g h e d paa Borgen og i
Byen Havn, er hævet over enhver Tvivl. De faa be
varede Blade af Biskoppens Rettertingsbog og Køben
havns ældste Stadsretter og adskillige Dokumenter bærer
uomtvistelige Vidnesbyrd herom.
Fra den tidligste Tid hørte der et L a n d d i s t r i k t
til Borgen. I 1328 modtog I n g v a r Hj o r t Borgen i
Havn som Len af sin Broder Biskop J o h a n n e s , og
til Borgen hører da Byen Havn med Østergaard samt
Biskoppens to Byer (oppida episcopalia) Solbjerg og
Serridslev med Boskab og Afgifter.x)
I Ros k i l d e b i s k o p p e r n e s J o r d e b o g , der er af
fattet i den sidste Fjerdedel af det 14de Aarhundrede,
er den største Del af Bispegodset i Støvnæs Herred
underlagt Hjortholm, men Landsbyerne Serridslev, Sol
bjerg med Nyby, Valby og Vigerslev er ligesom Magleby
x) K. D. I Nr. 45.