498 / 646
4 9 2
Tuleshøj
lig Bøndernes Hang til Drik og Svir, naar de kom til
Staden.
Som det vil ses, gav Birkets Retsforhold os ingen
Anledning til at søge Tuleshøj som Sæde for Biskop
pens Jurisdiktion indenfor dets Omraade. Vi vender
os derfor til det omliggende Herred, S t ø v n æ s , det
senere S o k k e l u n d s He r r e d .
Allerede den Udstrækning, som man efter Pave
brevene maa give Kong Valdemars Gave, peger udenfor
Birkets snævre Omraade. Det samme gør Stadsrettens
Bestemmelse om B i s k o p p e n s V r a g r e t , der strakte
sig fra Ovreaa til Skovshoved.
I »Kong V a l d e m a r s J o r d e b o g « ses det, at
L y n g b y med Tilliggende, herunder Landsbyen Stokke-
rup og Boveskov, den nuværende Dyrehave mellem
Mølleaaen og Ordrup Enge, hørte under Kronen. I
Lyngby Sogn synes Bispestolen den Gang ikke at have
ejet Jordegods, i alt Fald ikke af større Udstrækning,
thi Virum og Nærum angives tilligemed de fleste af
Mølleaaens Møller endnu i Roskildebispernes Jordebog
fra ca. 1400 at høre til Søllerød Sogn i Lyngeherred. Ved
at sammenholde disse Angivelser med en senere Tids
Oplysning om, at Grænsen mellem Lyngby og Ordrups
Jord var Hvidøre Bæ k ,x) og erindre, at Hvidøre først
sent i Middelalderen er udskilt af Skovshoved Overdrev
i Gentofte Sogn, ses det, at Vragretten strakte sig over
hele Herredets Kyst med Undtagelse af Kysten i Konge
levet Lyngby Sogn.
Vragretten er imidlertid en verdslig Højhedsret, der
sædvanlig kun er en Del af de samlede Højhedsrettig
heder, Ret til Sagefald og Bøder, Hals- og Haandsret
osv., og det kan næppe kaldes en urimelig Antagelse,
9 Overenskomst om Græsningen d. 11. August 1625 i Tingbogen
for Sokkelunds Herred (Landsark. Sj.).