HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Tuleshøj

493

at ogsaa disse har været overdraget Biskoppen for det

bagved liggende Herred. Vi mindes derved Saxos Be

retning om, at S v e n d E s t r i d s e n skænkede Roskilde

Domkirke det halve Støvnæs Herred som Mandebod for

et Drab af to Hirdmænd i Domkirken. Man har, vist

nok med Urette, sammenblandet denne Gave med Konge

moderen Estrids Gave af 50 Bol Jord til Kirken, maaske

i samme Anledning; thi dette Gods synes at have ligget

i Gønge Herred i Skaane.

Men Saxos Meddelelse giver unægtelig en Forkla

ring paa Oprindelsen til Biskoppens Vragret og til de

dertil knyttede øvrige Højhedsrettigheder, der symbolise

res i Navnet Tuleshøj. Det kan vel indvendes, at Svend

Estridsens Gave af det halve Herred, o: de 3 af Herre

dets 4 nordlige Sogne, ikke er bekræftet andet Sted,

men er vore middelalderlige Dokumenter egentlig saa

fuldtallige, at den Indvending har Vægt? Det er jo dog

først i et Pavebrev, der er 100 Aar yngre end Absalons-

tiden, at vi faar Oplysning om, at Kong Valdemar i

beseglede Breve havde bortskænket Borgen Havn og

det halve Herred, hvori den laa.

At Støvnæs Herred med Undtagelse af Lyngby Sogn

ganske savner Ivongsgods i »Kong Valdemars Jordebog«,

kan i alt Fald give en Antydning af Beretningens Paa-

lidelighed. En Gave af det Omfang var jo ingen lige

gyldig Sag, der fristede til skødesløs eller fejlagtig Om

tale, og mindst vel for den Forfatters Vedkommende,

der som Saxo stod i det intimeste Forhold til Konge

slægtens Tradition og til selve den daværende Gods

herre, Roskildebiskoppen Absalon.

Man har vel Ret til at antage, at denne betydelige

og efter Tidens Forhold usædvanlige Gave var i Bispe

stolens Besiddelse paa Saxos Tid, thi i modsat Fald

vilde Saxo formodentlig have gjort en Tilføjelse om,

naar og hvorledes den var gaaet tabt. At Saxo skulde