505 / 646
Tuleshøj
49 9
nem den af Husums tre Vange, der hed S o k k e l u n d s
Va n g . Den yderste Mark ved Skellet hed T i n g b j e r g s
A a s . 1) Idet man skred over Skellet mellem Husums
Jord paa den ene og Mørkhøjs og Budinges Jorder paa
den anden Side, passerede man den lille T i n g b æ k , der
havde sit Udspring i Grønnemose og i Bøgebjergs Eng,
og som efter at have passeret Gyngemose løb mod Syd
gennem Husum Bys Gadekær ud i Harrestrup Aa.
Saavel i Mørkhøj som i Budinge hed den til Tingbæk
ken grænsende Vang Lundevang. Paa Mørkhøjs Grund
laa Tingebæks Agre umiddelbart op til Bækken, og
norden for dem kom Lundager Aas. Paa Budinges Jord
gik man videre over Stegleholms Aas med Bøgebjerg
Aas paa sin højre Haand og op over Hyldeaas. Østen
for Hyldeaas fandt man Lille Lundeaas og norden
for denne Store Lundageraas. Kort sagt, i denne Egn
fandt man i hver eneste Mark Minder om Krat og Skov
og om den forsvundne Sokkelund.
Men undersøger vi Markbøgerne nøjere, ses det, at
H y l d e a a s i 1682 mod Øst grænser til Le i de, o: til
udyrket Jord, og eftergaar vi Maalene paa Aasenes Agre,
ses det, at kun den vestlige Halvdel af det, der i 1771
betegnes som Hy l l e n , var i Dyrkning 100 Aar tidligere;
Leidet udgjorde hele den østlige Del. Gaar vi derefter
til Li l l e L u n d e a a s . finder vi, at denne mod Øst græn
sede til Kr u e n , utvivlsomt et Navn paa den Mosekrog,
i hvilken Aasen ender, og mod Vest til S o c k e l u n d .
I 1682 var Skoven helt forsvundet, thi Markbogen
siger udtrykkelig om Budinge Bønder, »at Underskouff
til Gierdsel eller Staffue haffuer de gandske intet paa
deres egne Marker, mens maa kiøbe det paa andre Ste-
0 O. Nielsen om taler i sin Kbh. H. & B. I p. 1 ogsaa en Tinghøj
paa Husum Mark. Dette er en Fejltagelse; Tinghøjen laa nordligere
paa Budinges Jord.
32*